Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1942, Page 44
42
h ved siden af normalformen; skriveformer med afrundet top
ses f. ex. i AM. 586 4:o og GI. kgl. Saml. 3269a 4:o. I indskriften
paa DråpuhliS-stenen har risteren overalt anvendt et særligt
tegn for 1: |\ der ved den korte, højt anbragte bistav adskiller
sig fra k (ikke anvendt i denne indskrift; formen kan supponeres
af de foreliggende g-runer med krum bistav udgaaende fra
midten af hovedstaven).
Anm. 1. Lignende ombytning af t og 1 forekommer hyppigt i
middelalderlige norske indskrifter; den er næsten gennemført i den
lange indskrift paa ligstenen fra Flatdal (se Olai Skulerud, Tele-
maalet i Umriss, 1918 p. 70).
m: Y, Y, med variationer af bistavenes krumning og længde.
Paa Mælifell-stenen er m gengivet ved en kvistrune (3. rune i
fujmrkens første æt).
n: i; af særformer træffes blot en enkelt gang h1 i binderunen
an paa Borg 1. GrenjaSarstaSur har to gange venderunen 1 (nor-
malformen 11 gange, jfr. a)2.
Anm. 1. Sikkert spontant udviklet. Lignende former træffes spredt
i andre landes middelalderlige runeindskrifter, se f. ex. Danmarks
Runeindskrifter nr. 74 Vejerslev, 102 Mønsted 2, jfr. p. 38: a.
Anm. 2. Venderuner af n, baade af den ældre form 4 og den yngre
1, er almindelige overalt. For n bruger indskriften paa en benkam
fra Bergen baade t og i (Oldtiden IX, 1920 p. 59).
o, 6: i; i det unge manuskript AM. 193,IV 8:o findes en form
med fire bistave. Paa Mælifell udtrykkes o ved en kvistrune
(4. rune i fujmrkens 3. æt), n paa ValJ)jofssta5ir-døren maa læses
som o; denne brug af stungent u kendes ellers kun fra de grøn-
landske indskrifter1.
Anm. 1. Magnus Olsen i Norsk Tidsskrift f. Sprogvidenskap V,
1932 p. 237 ff.
Anm. 2. Magnus Olsen anfører i Nordisk Kultur VI, Runerne,
1933 p. 105 en gennemstreget sideform 4; den findes ikke i de is-
landske indskrifter, jfr. p. 47: 6.