Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1942, Page 54
52
tilfælde naturligt kan opfattes som naaende til, ikke gennem,
punktet.
y. Den gamle form A, der synes eneraadende i Norge, fore-
kommer en enkelt gang i Island, hvor der iøvrigt optræder en
række særformer; en virkelig normalform kan I med sin fore-
komst i kun to egentlige indskrifter ikke siges at være. Grunden
til, at man paa Island ikke simpelt hen har bevaret A, er ikke
klar. Muligvis har man villet undgaa forvexling med andre tegn
(y, a), men i det hele taget er y saa sjældent brugt i indskrif-
terne, at private særformer maatte ventes at opstaa. Naar den
gamle form A optræder i 1681 (BreidabolstaQur) foreligger der
snarest literær paavirkning.
Efter denne fremstilling af forholdene bliver det naturligste
resultat, at den middelalderlige islandske runeskrift, saa direkte
som tænkeligt er, er overført fra de unge middelalderlige
norske runer, i forhold til hvilke de islandske hurtigt kommer
til at repræsentere et yngre trin med visse paa stedet særligt
udviklede former. Nogen som helst grund til at forestille sig, at
en muligt engang existerende (se side 16), men nu ganske tabt,
sparsom ældre islandsk runeskrift skulde ligge til grund for det
bevarede middelalderlige materiale, foreligger ikke.
VI. Dateringsmuligheder. En række af de islandske rune-
mindesmærker kan med større eller mindre sikkerhed tidsfæstes
arkæologisk eller — navnlig — personalhistorisk. Det drejer sig
om følgende ni indskrifter:
1. Valf>jofssta5ir-døren (side 181).
- - -
rikiakonong ; hergrapin i eruadreka J>æna. Arkæologisk
datering: o. 1200.
2. HoskuldsstaSir-stenen (side 147).
her i huilir ; sira • marteinn • prestr. Den eneste præst i
HoskuldsstaQir ved navn Marteinn døde 1383.