Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1942, Qupperneq 62
60
hos en anden af hans lærde islandske venner, Magnus Olafsson.
Hvad runevidenskaben angaar, har han — »af visse grunde« (af
frygt for mistanke om trolddom?) — aldrig givet sig af med
den, og i det hele taget er der nu kun faa paa Island, som kender
noget til runerne1. Naar han saa endelig engang hører om folk,
der forstaar sig paa de gamle sager, og forsøger at udfritte dem,
faar han intet at vide, og en enkelt særlig dygtig runemester, som
han meget gerne vil examinere, har fundet det formaalstj enligt
at søge sig et ukendt opholdssted med en anklage for trolddom
hængende over hovedet2.
Hvad Worm fik ud af sine forespørgsler var da i det store og
hele kun opskrifter af runealfabetet. Et modtog han med oven-
nævnte brev fra Magnus Olafsson, et andet fra f>orlåkur Skula-
son, en af Worms hjemmelsmænd angaaende runerne i den old-
nordiske digtning3, der ogsaa kan sende ham gengivelse af ind-
skriften paa en sten i nærheden af Holar4.
Ganske udenfor mindesmærkernes omraade ligger en mindre
(utrykt) afhandling fra 1642 af Bjorn Jonsson å SkarSså; den
er en rent teoretisk behandling af spørgsmaalet om runernes op-
rindelse og brug5 6.
De her anførte exempler fra den islandske runologis første
dage vil være tilstrækkelige til at vise, at man i det 17. aarhun-
drede paa Island i langt højere grad satte runerne i forbindelse
1) Olai Wormii Epistolæ I p. 354 (1627): i— Nunqvam enim illam didici, certa
qvadam de causa, neqve uilos libros litteris Runicis scriptos possideo, alias
multo lubentius tibi illorum usum, imo possessionem indulsissem, qvam unqvam
optare potuisses: desiit etiam apud plurimos vel ante meam ætatem istius litera-
turæ studium.
2) Olai Wormii Epistolæ I p. 359 (4/9 1630): t— Runistas plurimos consului-
mus frustra. Sed restat adhuc unus peritissimus, qvi necromantiæ, in foro nostro
publico, hac æstate insimulatus, nescio qvo aufugit: qvem in hac re etiam con-
suluissemus, nisi jam male audiret.« Her sigtes uden tvivl til Jon Gu6mundsson
lærSi; han blev netop i 1631 dømt til landflygtighed for trolddom. Worm havde
senere lejlighed til at tale med ham 1 København, uden at dette ses at have bi-
draget synderligt til Worms kendskab til runerne paa Island (se Påll Eggert
6lason, Menn og menntir IV, 1926 p. 269, 336-—37).
3) Worm, Danica litteratura antiquissima, 1636 p. 175—185 (2. ed. 1651
p. 163—172).
4) Olai Wormii Epistolæ I. p. 97 (26/8 1623): «— Runici alphabeti characteres,
a peritissimo hujus literaturæ viro exaratos, addita monumenti cujusdam, in
vicinia reperti, inscriptione mitto.«
6) Påll Eggert Olason, Menn og menntir IV, 1926 p. 279—84.