Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1942, Page 65
63
dog stadig ikke begyndt — i hvert fald ikke systematisk. Til
og med skulde der gaa endnu en aarrække, inden man for alvor
tog fat og i løbet af kort tid tilvejebragte en nogenlunde over-
sigt over det endnu existerende og kendte materiale. Tiden ind-
til 1817 har kun et par afskrifter at fremvise (Munkajiverå side
166, GrenjaøarstaSur side 176), hjembragt af Rasmus Rask
fra hans islandsrejse 1813—15. Hvor ringe kendskabet til de
islandske indskrifters existens i almindelighed var, fremgaar
exempelvis af Riihs oplysning: »Auf Island giebt es gar keine
mit Runen bezeichnete Denkmåler«1.
I 1816 blev Finn Magnusen beskikket til medlem af den 1807
nedsatte Commission til Oldsagers Opbevaring. Samtidig med
hans indtræden ses Island at være blevet af særdeles interesse
for kommissionen, paa hvis foranledning kancellibrevene af 1817
med paabud om indsendelse af antikvariske indberetninger fra
samtlige islandske sogne udgik2. Uden tvivl er det Finn Mag-
nusens initiativ, der har foraarsaget denne pludselige opblom-
string af den islandske oldforskning. Gennem indberetningerne,
der -— noget trevent — indgik i de nærmest følgende aar, fik
man nu ogsaa oplysning om en række runeindskrifter, som old-
forskningen ikke tidligere havde haft kendskab til, ialt 9 (Ot-
skålar 1, Flekkuvik, Rafnkelsstaøir, Rutshellir, Hallbjarnareyri
1—2, Breiøabolstaøur, Moøruvellir 1, Kirkjubæjarklaustur). Sam-
tidig interesserede kommissionen sig for de allerede kendte og
opfordrer til nøjere undersøgelser (f. ex. Valjjjofsstaøir) eller an-
moder kancelliet om at drage omsorg for visse indskrifters fred-
ning (Hvammur 1, Borg 1, MunkaJ)verå, Ljosavatn, Grenjaøar-
staøur, Muli)3. Endvidere nedsendtes i aarenes løb blandt mange
andre islandske antikviteter ogsaa enkelte runemindesmærker
*) Friedrich Riihs, Die Edda, 1812 p. 39.
2) Lovsamling for Island VII, 1857 p. 658—61: 5/4 1817, Cirkulære fra Com-
missionen til Oldsagers Opbevaring til forskjellige Embedsmænd i Island, an-
gaaende Indberetninger om nordiske Oldsager m. v. Cirkulæret omsendtes fra
stiftsøvrigheden til alle provster og sognepræster samt til flere enkelte embeds-
mænd og videnskabsmænd. Spec. nævnes under punkt 4: Runasteinar, eøur
steinar, å hverjum fornir runastafir eru eøur hafa veriø sjåanlegir, hvar helzt
sem peir finnast kunna, hvort sem steinarnir eru heilir eøur brotnir. ——- Stundum
finnast slikar ritgjorøir i hellrum og å storum bjorgum.
3) Jfr. Lovsamling for Island VII, 1857 p. 669—71.