Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1942, Blaðsíða 66
64
til Oldnordisk Museum i København (tJtskålar 1—2, Hvalsnes 1,
Gufudalur, Grund-stole, Val^jofsstaSir-dør)1.
Naturligvis blev det Finn Magnusen, som skulde samle det
spredte materiale og gøre det tilgængeligt for den lærde verden.
I et par afhandlinger, den første i tilknytning til Rasmus Nye-
rups fortegnelse over de kendte danske runestene2, den anden,
lidt fyldigere, i Antiquariske Annaler3, forelægger han beskri-
velse og læsning af de indskrifter, der er ham bekendt. Med et
par forsinket indsendte indberetninger og fundmeddelelser er
tallet paa kendte indskrifter i den sidste afhandling naaet til 24.
Hermed synes imidlertid Finn Magnusens iver for de islandske
runesten efterhaanden at være kølnet. Det betydelige nye stof,
som han modtog navnlig gennem Reykholtpræsten Forsteinn
Helgasons brev fra 18394, der bringer oplysninger om ikke færre
end syv hidtil ukendte indskrifter (Reykholt 1, Gilsbakki, Si8u-
muli, Nor8tunga 1, Hvammur 2, Stafholt 1—2), og gennem de
nedenfor omtalte undersøgelser ved Jonas Hallgrimsson, har han
i virkeligheden kun benyttet ganske spredt i sit store værk om
Runamo (1841) og til mindre notater i tidsskrifter.
Finn Magnusens egentlig tragiske fallit som runetolker er saa
bekendt, at der ikke er grund til at gaa i enkeltheder her. Den
skyldes paa ingen maade manglende dygtighed eller overblik,
men bunder i hans rent utrolig ukritiske fantasi. En hvilken
som helst ideassociation svulmer for ham, naar talen er om runer,
op til en videnskabelig sandhed, hvorpaa han bygger videre og
konstruerer i det uendelige, indtil han naar til et overvældende,
for ham selv overbevisende resultat. Hans store lærdom i for-
ening med hans lige saa store naivetet og hans sikre tiltro til,
at andres meddelelser om en indskrifts udseende var uanfægte-
lige, førte ham ofte paa vilde veje.
Saa grelle exempler paa disse forhold, som læsningen af Ru-
x) I 1930 overførtes disse runemindesmærker (fraregnet Grund-stol B), sammen
med det væsentlige af de paa Nationalmuseet i København opbevarede islandske
antikviteter, til I>j65minjasafn i Reylcjavik.
2) Rasmus Nyerup, Verzeichniss der in Danemark 1824 noch vorhandenen
Runensteine, 1824 p. 34—42.
3) Efterretninger om nogle paa Island endnu tilværende Runestene og andre
Mindesmærker, Antiquar. Annal. IV, 1827 p. 343—366.
4) I Thorsens efterl. Pap., Ny kgl. Saml. 3298 4:o, 9.