Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1942, Page 70
68
har den senere forskning kun haft lidet at tilføje. Runologisk
set lider værket derimod af store mangler: kun et faatal af ind-
skrifterne har forfatteren selv haft lejlighed til at underkaste en
nøje undersøgelse, og runeformerne, der afgjort er et meget vig-
tigt afsnit netop indenfor islandsk runemateriale, har han ikke
haft mulighed for at behandle nøjagtigt. Da der heller ikke til-
føjedes illustrationer af nogen art, var og blev værket egentlig
kun en registrering af det islandske materiale, en række oplys-
ninger, som i sig selv var af højeste interesse, men som absolut
ikke kunde benyttes til videregaaende studier.
Ganske parallelt med Kålunds afhandling ligger Finnur Jons-
sons runebog fra 19301. Værket er en populær oversigt over
runerne, deres udvikling og anvendelse fra de ældste tider. Her-
til er føjet en meget kompendiøs oversigt over de existerende is-
landske runeindskrifter, mest efter Kålund og Bjorn Magnusson
Olsen (se nedenfor), af og til grundet paa egen undersøgelse.
Ganske enkelte tilføjede personalhistoriske og epigrafiske be-
mærkninger har i nogen grad forøget værdien af den kortfattede
oversigt, der dog lider af samme mangel som Kålunds: udeladel-
sen af illustrationer. At man endnu i 1930 kunde tænke sig at
udsende en nations samlede runeindskrifter uden vedføjede foto-
grafiske gengivelser, er unægtelig ikke det mindst iøjnefaldende
ved Finnur Jonssons værk.
Gennemgaaende har den islandske runologis dyrkere enten
været danske eller islændinge i nær tilknytning til Danmark.
Forholdet kan ikke give anledning til undren i betragtning af
de to nationers nære tilknytning til hinanden gennem aarhun-
dreder og under vægten af en Ole Worms autoritative patent
paa den meste runevidenskab udenfor Sverige. Først med E>jo5-
minjasafn’s, det islandske nationalmuseums, oprettelse i 1863
tager den islandske arkæologi fat paa egen haand, af islændinge
og for islændinge. Indenfor dette arbejde kom da ogsaa rune-
mindesmærkernes undersøgelse til at indtage sin passende plads.
Blandt den række islandske navne, som i denne senere tid
knyttes til fund, undersøgelse og tolkning af islandske rune-
mindesmærker, maa fremfor alle nævnes Bjorn Magnusson Olsen.
9 RuiiafræSi i ågripi. Sjerprent tir Årsriti FræOafjelagsins 1930.