Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1942, Page 76
74
bistav og sikre spor af hovedstaven. Skilletegnet efter ordet er en lod-
ret streg som den, der afslutter de andre rammestreger.
Anm. 3. En naturlig fure, som løber parallelt med bistaven under
denne, giver runen en skuffende lighed med o, A.
Literatur.
Sæmundur Einarssort, Antikvarisk indberetning 18. juli 1817 i Natio-
nalmuseets arkiv. Nævner, at der skal findes en runesten her.
Thorsens efterl. Pap., Ny kgl. Saml. 3296 4:o, 9. Anonym, udateret
afskrift [temmelig fejlfuld].
(Finn Magnusen), Udkast til beretning paa julimødet i Oldskrift-
selskabet 1845 (jfr. Antiquar. Tidsskr. 1843—45), usigneret ark,
31. 10. 1844, i Thorsens efterl. Pap., Ny kgl. Saml. 3296 4:o, 9.
»Jeg har gjort mig al Umage for at læse den og Hr Strunck har
ligeledes ofte seet Skriften i forskielig Belysning for at faa den
rigtig afskrevet----------Den her begravne Kvindes For-Navn
har upaatvivlelig været Bretiva eller Brettiva; deraf en Islandsk
Helgendags Benævnelse: Brettivu messa, og selve Navnet bruges
endnu der i Landet,-----------endskjønt det er temmelig sjel-
dent-------«.
Antiquar. Tidsskr. 1843—45, 1845 p. 102 (Aarsberetning for 1844,
Julimødet 1845). »Finn Magnusen underrettede Selskabet fore-
løbig om 4 Runestenes Hidkomst fra Island.---------------De tre af
de modtagne Runestene ere hidbragte fra Islands Sonderamt
ved Stiftamtmand Hoppes Omsorg, de to fandtes ved Utskaale
og den tredie ved Hvalsnæs Kirke i Sonderamtet. Den 4de er
hidsendt af Pastor Olaf Sivertsen paa Flato og har for ligget
paa Eyri ved Gufudal i Vesteramtet«.----------p. 133: »Den ene
(1) synes at være meget gammel og har en Indskrift i flere Linier;
af den Deel af Indskriften, som endnu er læst, sees, at den er en
Liigsteen over en Bretiva Ormsdatter. Den anden (2) er kun et
Fragment og meget utydelig, men man seer dog, at Indskriften
er med de sædvanlige Runer; disse to Stene fandtes ved Utskaale
Kirke i Guldbringe Syssel, hvor de vare nedlagte i en Steenbro,
som forte til Kirkedoren. Pastor Sivertsen til Utskaale var be-
hjælpelig med at lade dem bringe til Reikevig.«
Stephens, Runehallen, 1868 p. 23—24. Datering c. 1300—1400. Hi-
storie. Beskrivelse (overfladen har aldrig været glattet; stenen
har lidt megen ulempe). Læsning og tolkning (»den udlægges her
for første gang«), breti(ua). pater • noste. Originalens-----r | fy-