Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1942, Page 89
87
Anm. 2. Runens form har været U
Anm. 3. Sprogligt kan ogsaa i indsættes som sidste tegn.
Literatur.
Kalimcl, Island I, 1877 p. 243. »I kanten af den ophojede vej (stétt)
ved indgangen til kirken findes en temlig betydelig runesten,
et par alen lang, forholdsvis smal, af ret kon polygonisk form,
med indskrift på de to sider.«
— i Aarbøger 1882 p. 103. Henviser til Kålund 1877.
Bjorn Magnusson Olsen i Arbok 1899 p. 19 f. »f Teigs kirkjugarOi--«.
Beskrivelse. Gengivelse af indskriften med runer. Tolkning.
»SiQasta or3i5 i runaletrinu hefur eflaust veriQ: gudi.«
Brynjul fur Jonsson i Arbok 1901 p. 32. Tolkning. G(u5i).
Finnur Jonsson, Runafræ3i, 1930 p. 60. Læsning efter Bj. Magnusson
Gisen 1899. »de (i gude) er brotiS af, en hefur eflaust veri5
hoggviQ å steininn. MaQurinn er opektur.«
Bæksted i Islandsk Aarbog 1938 p. 37 f. Optrukket foto. Læsning.
Runetyperne karakteriseres som meget unge.
TEIGUR 2. (Fig. 12).
Dette ubetydelige brudstykke, der kun indeholder en enkelt
rune, h, omtales ikke i literaturen; det kom samtidig med
Teigur 1 til museet i Reykjavik, hvor det nu opbevares (f>j63-
minjasafn nr. 9377).
Stykkets største bredde er 16,4 cm, tykkelsen 4,2 cm. Af-
standen mellem rammestregerne 12 cm.
Undersøgt i august 1937.
EYVINDARMULI 1. (Fig. 13).
Ifølge Finn Magnusen (1827) har »en troværdig Beretning«
indeholdt oplysninger om, at der i muren paa gaarden Eyvindar-
muli (Finn Magnusen fejlagtigt: Eyvindarstade) var indsat to
runestensbrudstykker. Det fremgaar ikke af det bevarede ma-
teriale, om denne kilde er en officiel indberetning eller en med-
delelse af mere privat karakter. Kålund, der ligesaalidt som
Finn Magnusen karakteriserer kilden nøjere, synes kun at kende
den fra Antiqvar. Annal. IV og dernæst at være gaaet ud fra,