Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1942, Síða 101

99
for hans uforstaaelige forsøg paa at læsse visse tegn som et aarstal
(jfr. p. 103 anm. 1). Kålund (1882) stiller sig aabenbart afvisende
overfor Helgasons opfattelse, men nøjere fremstillet er forholdet
først blevet af Matthias borøarson i 1937. Stenen havde været
forsvundet i nogen tid, men genfandtes i 1903 i kirkegaarden.
Nu er den atter borte (Matthias borøarson 1937).
Efter borsteinn Helgasons og Jonas Hallgrimssons beskrivelser
har Reykholt-stenen 1 været en knap 2 meter lang ’Baulu-steinn’
(se side 22) af sekskantet prismeform. Om indskriften kan intet
siges paa grundlag af det overleverede materiale.
Forgæves eftersøgt 1938.
Literatur.
Porsteinn Helgason, Brev til Finn Magnusen 26. februar 1839 i Thor-
sens efterl. Pap., Ny kgl. Saml. 3296 4:o, 9. Sender Finn Mag-
nusen beretning »om nogle Antikviteter, som jeg haaber ville
være af fælleds Interesse. — Der er da først en Runesteen, som er
fundet her paa Reykholt af mig i Overfjor, da jeg begrov min
spæde Datter Sigrid Margret Katrin paa den vestlige Side af
Kirkedøren paa Reykholt. Der fandtes ved Optagelsen af en Fod
Jord i Dybden, en Graasteen, som laae omtr. 1 Fod inde under
Tærsklen og Kirken. Da Stenen blev opdaget gik den i to
da der var Frost i Jorden og jeg ikke var nærværende i dette
Øieblik. Jeg blev meget nysgjerrig ved at see denne Steen, som
erkjendtes for Gravsteen ved Beliggenhed---------------.
Det var Skik i forrige Tider at begrave de vigtigste Høvdinger
foran Kirkedøren og da til venstre og dette troer jeg at erindre
om Thord Sturlesøn som Sturlunga saa hyppig ommelder. Ved
Opreisning af Runestenen, som er omtr. 3 danske Alen viste
sig forskjellige Indskrifter. Den første transvers saaledes: AR|
Dette kan enhver tydelig see at skal være Snori. Og her ere da
ikke to Meninger om, at det er Snorre Sturlesøn denne berømte
Historieskriver der ifølge Historiens Vidnesbyrd blev dræbt 1241
paa Reykholt Gaard, men efter vor Runestens Vidnesbyrd 1250.
Endvidere staaer der paa Enden af Stenen paa den øverste Flade
som vendte mod Vest Xfdlt og i den ved en Linie langsad Stenen
afdeelte øverste Plads øverst: <f nedenunder dt’P'R : K-------
Videre staaer der ikke eller har staaet. Og foruden at der er
paa Stenen foran et ringformigt Omrids ved Randen der
er omtrent som et 9----------. Paa Kanten under den egentlige
Indskrift staaer FflH hvilket jeg læser for = 1250. Noget til