Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1942, Side 103
101
Helgason 1839. »Det fremgår af denne skrivelse —■ —, at stenen,
der utvivlsomt har været en runesten, men med meget ulæselig
skrift, er bleven funden ved gravning i kirkegården år 1837.
Nogen tilfredsstillende oplysning fås imidlertid ikke.« Henviser
til Jonas Hallgrimsson 1841.
Matthias Poråarson i Rit eftir Jonas Hallgrimsson III, 1933 (—1937)
p. 289 f. (note til p. 107 f.). »— legsteinabrotin eru nu horfin; så
steinn, sem getiQ er og lyst å bis. 107—108 [1] var J)6 enn vis
1903, lengri hluti hans, kominn på upp ur kirkjugarQinum fyrir
skommu; al veg olæsilegur; en engin åstæåa er til a5 ætla, aO
hann hafi veri5 legsteinn Snorra Sturlusonar, enda oliklegt, a5
nafniS Snorri felist i merkinu aftan- e5a ne3an-vid krossmarkiQ.«
— i Rit eftir Jonas Hallgrimsson III, 1933 (—1937) p. 301 (note
til p. 177). Henviser til ovenstaaende.
REYKHOLT 2. (Fig. 20—21).
Der oplyses intet om, under hvilke omstændigheder eller hvor-
naar denne runesten er kommet for dagens lys. Jonas Hallgrims-
son forefandt den paa Reykholt i 1840, men den er nu atter
forsvundet.
Der existerer to tegninger, begge ved Jonas Hallgrimsson,
1840 og 1841. Der er næppe tvivl om, at den første er temmelig
unøjagtig, hvorimod den sidste synes at være nogenlunde fyldest-
gørende.
Efter Jonas Hallgrimssons beskrivelse har stenen udgjort et
c. 40 cm langt brudstykke af en firsidet, flad ligsten. Indskrift-
fladen har været prydet med et kors, formodentlig i almindelig
streghugning.
Stenen kan maaske antages at have været anbragt over to
personers fælles grav.
her | h[-------]
ok : ingh|ir [----]
Hér h[vUal-----------] ok Ingir[idur?]
Literatur.
Jonas Hallgrimsson, Skyrslur 1840 = Rit III, 1933 (—1937) p. 107.
»14. Juli — —. Et Stykke af en firsidet, halvflad Ligsten,