Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1942, Blaðsíða 105
103
feil. I sit brev til Finn Magnusen sender han tegning og læsning
af den. Baade han og Finn Magnusen er dog klare over, at det
er højst tvivlsomt, om visse af runerne bør udlæses som aars-
tallet 9951. Paa BessastaSir har ogsaa Jonas Hallgrimsson set
den. I 1864 kom runestenen, ved Gisli Magnusson, til Forngripa-
safn Islands. Med Bjorn Magnusson Olsens bistand gav Kålund
i 1882 en tolkning af indskriften, der paa et enkelt punkt volder
vanskelighed. Finnur Jonsson (1930) slutter sig i det væsentlige
til Kålund og Bjorn Magnusson Olsen, men fremsætter tillige
en sandsynlig datering af indskriften til c. 1470.
Husafell-stenen opbevares nu i Reykjavik (PjoSminjasafn
nr. 80). Den er en 60 cm lang, femsidet prisme af lys graalig
farve.
Indskriften, hvis første linje er forsynet med rammestreger,
er anbragt paa to sammenstødende flader af henholdsvis 10 cm’s
og 5,5 cm’s bredde. I første linje er runernes størrelse 7,5—8 cm,
i den anden er den lig sidens bredde.
Undersøgt i juli 1937.
heri huiler|iuar: ualgardsjson : suein : o(k)2
ann3ar iair4lsem#gud#})eira!sal!hafi' j
Hér hvilir Ivar Valgardsson, sveinn5, ok annar6 Arf(?)7, sem gud
peira sål hafi.
Her hviler Ivar Valgardsson, en ung mand, og desuden Ari(?),
hvis sjæl(e) gud have.
Anm. 1. Udlæsningen af runerne IIR (HIR) som aarstallet 995 (idet
I er den 9., og R den 5. rune i den 16-tallige fujjork) skyldes sikkert
først Reykliolt-præsten Uorsteinn Helgason. Det oplyses (Skyrsla um
Forngripasafn Islands I, 1868 p. 70 note, jfr. Jonas Hallgrimsson
1841), at han har haft stenen i sin besiddelse og afgivet den til
skolen paa Bessastaåir. Paa den ovenfor omtalte Reykholt 1 (side 98)
havde han netop villet udlæse visse runetegn som et aarstal.
Anm. 2. Af k er hele hovedstaven og nederste halvdel af bistaven
bevaret. Læsningsmuligheder er saaledes kun k, evt. g: P.
Anm. 3. Et par af de ældre læsninger har ikke annar men an]?ar.
Denne læsning fremkommer ved en tilfældig fure i stenen, der giver