Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1942, Page 109
107
GILSBAKKI. (Fig. 28—29).
Blandt de runestene, som Reykholt-præsten Borsteinn Helga-
son beretter om i sit brev til Finn Magnusen i 1839, findes den
første beskrivelse og læsning af denne indskrift; allerede Bor-
steinn Helgason sætter den i forbindelse med Jon Gilsson paa
Kalmanstunga c. 1400. Et par aar senere undersøgtes den af
Jonas Hallgrimsson. Kålund (1882) har ikke selv set stenen,
men henviser til Borsteinn Helgason og Jonas Hallgrimsson.
Han maa dog rimeligvis have haft en tredie kilde, eftersom ind-
skriftens skilletegn hos ham — i modsætning til de nævnte af-
skrifter — er rigtigt gengivne.
Stenen ligger paa kirkegaarden paa Gilsbakki, vest for kir-
ken.
Baade Finnur Jonsson (1930) og Matthias Bor&arson (1937)
slutter sig til den datering af stenen, som allerede Borsteinn
Helgason fremsatte. Ifølge dette kan indskriften henføres til en
søn af den Jon Gilsson, der vides at have købt det nærliggende
Kalmanstunga i 1398. Indskriften maa da dateres til tiden om-
kring 1400 eller første halvdel af det 15. aarhundrede.
Stenen er en smuk, femkantet, lysegraa prisme (Baulu-steinn),
hvis største længde er 126 cm. Den velbevarede indskrift er
anbragt mellem rammestreger paa den smalleste af de fem sider
(9 cm). Afstanden mellem rammestregerne (ved u i huiler) er
7,5 cm.
Undersøgt i august 1938.
her;huiler|gils;ions;son;gils;sonar
Hér hvilir Giis Jonsson Gilssonar
Literatur.
Porsteinn Helgason, Brev til Finn Magnusen 26. februar 1839 i Thor-
sens efterl. Pap., Ny kgl. Saml. 3296 4:o, 9. »— en Runesteen paa
Gilsbakke af en 21/2 al længde ligeledes af Graasteen.« Læsning.
»Videre staaer der ei paa denne Steen. Den laae der ude paa
Væggen1 og man ved ei, hvor den har ligget. Dog troer man
den har ligget paa Sturlungepladsen eller det Sted hvor man
skal have begravet Sturlungerne og som derfor kaldtes Stur-
lungareitr og som formenes at have været en mindre ærefuld Plads,