Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1942, Page 123
121
BORG 1. (Fig. 39—40).
Siden Eggert Olafsson og Bjarni Pålsson — sikkert i overens-
stemmelse med stedlig tradition — læste og beskrev indskriften
paa Borg-stenen 1 som et gravminde over Olåfr Påi’s bekendte,
paa Borg begravne søn Kjartan, har denne sten været den be-
rømteste af samtlige islandske. Deres helt igennem fejlagtige
tolkning gentages troligt i den følgende literatur (desværre naaede
den ret paalidelige runelæser Jonas Hallgrimsson (1844) ikke at
besøge den), lige til Konrad Maurer (1860). Og endnu i 1899
bringer Collingwood og Stefånsson den gamle læsning.
Efter den egentlige indskrift følger, som det vil ses paa fig. 39,
et ornament eller bomærke (stenhuggerens?) af ubestemmelig
art. Endnu Kålund (1882), der bygger paa andres tegninger, vil
heri se tre endnu ulæste linjer med mindre runetegn end de øv-
rige. Først Finnur Jonsson, der vistnok selv har undersøgt stenen,
nævner det ikke og har formodentlig været klar over, at man
ikke her kunde søge skrifttegn.
Til runestenen knyttedes i sagnform den ikke ualmindelige
forestilling om den dødes straf over den mand, der bryder grav-
freden. (Se Magnus Grimsson og Jon Årnason 1852).
Borg-stenen 1 opbevares nu paa Pjohminjasafn i Reykjavik
(nr. 11049). Den er i to stykker med en samlet længde af 126,5 cm,
en femkantet, lys, prismatisk Baulusteinn med indrammet ind-
skrift paa en 13,5 cm bred flade (over e i huiler). Afstanden
mellem rammestregerne (samme sted) er 9 cm.
Undersøgt i august 1937.
hier j huiPer j haPur (j h)ran2ason
Hér hvilir Hallur Hranason.
Anm. 1. 1 for ventet !\
Anm. 2. n har her den i islandske stenindskrifter enestaaende
form h. Muligvis er her tale om fejlhugning, jfr. n i son. En læsning
af runen som u giver ingen mulig tolkning.
Literatur.
E(gerhardus) 0(lavius), Udateret folioark i Werlauffs Manuskripter
No. 11, Kongl. Bibi.: Kjartans historie. Afskrift af runerne.