Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1942, Blaðsíða 125
123
Povelsen 1772. — »Dieser Runenstein ist alter als die vollstån-
dige gesetzliche Einfiihrung der christlichen Religion in Island.
Der leserliche erste Theil der Inschrift enthålt die kurzen, aber
biindigen, Worte: Her ligger hair Kjartan o: Hier liegt Kiar-
tan der Held. Die jetzt ausgeloschten hat man so zu entziffern
versucht: Feck kif af såri deydi o: er bekam Hader und starb
von seinen Wunden; oder fyri svik: Vor Verråtherey starb
er u. s. w.«.
Finn Magnusen i Antiqvar. Annal. IV, 1827 p. 343—345, p. 359 =
Finn Magnusen 1824; foretrækker dog nu at læse hlaut kif o. s. v.
Henviser til Jon Magnusson 1817.
Liljegren, Run-Urkunder, 1833 nr. 1843. Efter Finn Magnusen 1827.
Finn Magnusen, Runamo, 1841 p. 195—197. Beskrivelse efter Eggert
Olafsen og Bjarne Povelsen 1772. Kjartans levned. »— — han
var en Son af Thorgerde Egilsdatter, som indskar et langt Digt,
forfattet af hendes Fader, Egil Skallagrimson, der vel forstod
sig paa Runer, med Runer paa en Træstok. Hun overlevede længe
den faldne hoitelskede Son, og har da vistnok enten selv ind-
hugget Runerne eller ladet dem indhugge af andre.« Læsning.
Jonas Hallgrimsson, Brev til Finn Magnusen, 9/8 1841 = Rit II,
1932 (—1937) p. 87. Oplyser, at han ikke har set denne sten
(men alle de andre i egnen er beskrevet af ham »nema Kjartans-
steinninn, sem ég gat ekki veriå a9 elta svo langt niSur å Myrar«).
— Dagbøger 1841 = Rit III 1933 (—1937) p. 186. »Det bør fore-
løbig bemærkes, at saasnart man kommer ud af Baulasystemet,
forsvinder ogsaa de Runestene, der udmærker den Egn, som
omgiver det Bjerg, der har leveret Forfædrene fra Naturens
Haand det skønne og bekvemme Materiale til simple Inskrip-
tionsstene. Kjartan Olafssons bekendte Mindesten paa Borg i
Myre-syssel (som jeg ikke har haft Lejlighed selv at bese) er vel
den, der er ført længst bort fra dens oprindelige Leje.«
Rafn, Inscription runique du Pirée, 1856 p. 233. Efter Eggert Olafsen
og Bjarne Povelsen 1772 og Finn Magnusen 1827.
M. Grimsson og J. Årnason, Islenzk Æfintyri, 1852 p. 130—132. Kjar-
tan ligger begravet paa Borg, men stenen paa hans grav er i
mange stykker. Man siger, at en bonde paa Borg har foraarsaget
det, da han engang manglede en passende sten i sin esse. Den
følgende dag fortæller bonden en drøm, han har haft om natten:
»mig dreymdi i nott, a5 j)a5 kom hingaå ma5ur upp å loptid.
Hann var mikill vexti og fireklegur, vel limaSur og a3 ollu hinn
åsjålegasti. Hann var i dokkum klædum, en ei gat jeg sje5 i