Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1942, Qupperneq 127

125
og Sprogformen viser, at denne Indskrift ikke er ældre end fra
det 14de eller 15de Aarhundrede, at den er huggen efter en
Mand ved Navn Hall (Hroarsson e. lign.)« —• ■—. Beskrivelse.
Sagn.
Kålund, Island I, 1877 p. 375. Kun to af de fem runebeskrevne
brudstykker hører til den saakaldte Kjartans gravsten. Henv.
til Eggert Olaf sen og Bjarne Povelsen 1772, Maurer 1860, Sig-
uråur GuSmundsson 1862, G. Storm 1862.
— i Aarbøger 1882 p. 110 f. Traditionen om Kjartan Olafsson. Ind-
skriftgengivelse efter SigurSur GuSmundssons tegning 1862, Mau-
rer 1860, G. Storm 1874: hier hviler halur hranason, »hvor-
efter følger tre smallere under hinanden anbragte linjer, der
endnu ikke er læste; disse optage resten (den sidste sjettedel
omtrent) af den med runeindskrift forsynede flade af den fem-
kantede stensøjle.------1 står her som oftere for 1 og må op-
fattes som 1, og flere binderuner forekomme. Indskriften er vist-
nok forholdsvis ung.«
Sigurdur Vigfusson i Årbok 1886 p. 12. Beskrivelse af graven. »Ofan
å leiQinu liggja nu 8 steinabrot af fimstrendu e5a margstrendu
studlabergi, llklega Baulusteini; pessi brot eru 611 saman 9 fet
å lengd; fimm af peim eru me5 runum«. Giver ingen læsning,
men henviser til forskelligt af den ældre literatur. Mener, at
graven nok kan være Kjartans, men stenen er fra en yngre tid.
Collingwood and Stefånsson, A Pilgrimage to the Saga-Steads of Ice-
land, 1899 p. 59. Tegning af stenen (fem brudstykker) paa gra-
ven. »In the churchyard is the grave of Kjartan, so named by
an ancient tradition confirmed by the Runic stone that lies on
it, the only one in Iceland: bearing words carved by some
mediæval hånd, hiar hvilar halur Kiartan Olafsson-----------------.«
Finnur Jonsson i Aarbøger 1910 p. 300. Indskriften maa ifølge skrive-
maaden hier og halur samt stungent v1) regnes til de yngre
indskrifter i den gruppe, der kan henføres til 14. aarh. eller be-
gyndelsen af 15. Efter Kålund 1882.
— RunafræSi, 1930 p. 53. »Fyrir 1 (i halur) er rist t og kemur
paS oftar fyrir.------ halur er mannsnafniS Hallur. Um pennan
mann vita menn annars ekkert.«
Matthias Pordarson i Rit eftir Jonas Hallgrimsson III, 1933 (—1937)
p. 302 (note til p. 186). Henviser til Kålund 1882.
p F. J. har aabenbart opfattet en naturlig fordybning over midten af u-bi-
staven i huiler som et med forsæt anbragt punkt til betegnelse af v.