Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1942, Page 135
133
enkelt, 7 cm bred side (ved s i son). Den største længde er
129 cm. Runernes højde = indskriftfladens bredde (s i son 7 cm,
e i hier 5,5 cm).
Undersøgt i august 1937.
+ hier|l1iggur;undir;gamaliel;j)orleifs;son +
Hér liggur undir Gamaliel Porleifsson.
Anm. 1. Indskriften, der ellers har ganske normale runeformer,
gengiver overalt 1 ved et tegn, der ligner en k-rune, men dog har
den korte bistav anbragt meget højt paa hovedstaven (sammenlign
med P paa fig. 46).
Literatur.
Matthias Pordarson i Årbok 1914 p. 41. Skyrsla um viSbot vi5 t>jo5-
menjasafniå åri8 1912. Nr. 6241, 10/2. »Legsteinn me5 runum.«
— Beskrivelse, læsning. — »t>a5 mun engum efa vera undirorpiQ,
a9 maåur så, er steinn bessi hefir veriø lagåur yfir, er Gamaliel
(einnig nefndur a5 latnefni Gamli) logréttumaSur Porleifsson1,
bondi i Dråpuhliø i Helgafellssveit å ofanverSri 15. oid, fa8ir
Lorleifs bonda i Pykkvaskogi (Stora-Skogi, i MiQdolum).«
BREIDABOLSTADUR Å SKOGARSTROND. (Fig. 47—48).
Denne runesten omtales først — løseligt — af Henderson, der
i 1815 fandt den liggende ved kirkedøren. I 1912 er den blevet
indlemmet i PjoSminjasafn i Reykjavik, hvor den nu findes
(nr. 6395). Fra 1817 foreligger en indberetning fra Jon Hjaltalin.
Paa de to nævnte temmelig mangelfulde kilder bygger litera-
turen indtil 1914, idet man ikke har taget hensyn til Jonas Hall-
grimssons tegninger og beskrivelser (1840 og 1841). Finn Mag-
nusen, der gennemført søger at bevise de islandske indskrifters
høje ælde, erklærer uden selv at have set stenen, at den latinske
indskrift og aarstallet er en senere tilføjelse. Først Kålund (1882)
og efter ham Finnur Jonsson gaar ind for synspunktet, at hele
indskriften er udført i 1681.
Den første nøjagtige læsning og tolkning er fremsat af Matth-
ias £>or&arson i 1914.
>) Om ham se videre Dipi. Isl. V, 1899—1902 p. 182 (26/6 1459) og p. 377
(22/10 1462). Jfr. Bogi Benediktsson, Syslumannaæfir IV, 1909—15 p. 683.