Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1942, Side 137

135
Jon Hjaltalin, Antikvarisk indberetning 5. august 1817 i National-
museets arkiv. Beskrivelse. Afskrift.
Finn Magnusen i Rasmus Ngerup, Verzeichniss, 1824 p. 37. »Ein alter
Leichenstein, in Gestalt eines Hausdaches, zu Breidabolstad---.
Die alte Runenschrift ist von einem spåteren Steinhauer verlezt,
der eine viel jiingere mit lateinischen Buchstaben iiber eine ganz
verschiedene Person zugesetzt hat.« Henv. til Henderson 1818
og Jon Hjaltalin 1817. — »Der Orts-Pfarrer Hr. John Hjaltalin
hat eine Abschrift nach Kopenhagen geschickt. Davon kann man
deutlich sehen dass sie eine Grabschrift iiber eine christliche Frau
enthålt. Sie war nehmlich »In (oder zu) Gott eingeschlafen« und
»im Frieden hingeschieden«.«
— i Antiqvar. Annal. IV, 1827 p. 349 f. = Finn Magnusen 1824.
Fragmentarisk læsning efter Jon Hjaltalin 1817. »Denne Sten
skal for lang Tid siden være bleven opgravet af Jorden.«
Liljegren, Run-Urkunder, 1833 nr. 1653. Efter Finn Magnusen 1827.
Jonas Hallgrimsson, Skyrslur 1840 = Rit III, 1933 (—1937) p. 116.
Tegning: »Legsteinn å Breiåabolstaå å Skogarstrond.« Beskrivelse.
— Dagbøger 1841 = Rit III 1933 (—1937) p. 193. »Paa Kirkegaar-
den ved BreiSabolstaS paa Skogarstranden findes en Runesten,
den yngste, jeg har set, fra 1681.« Beskrivelse. Tegning. Læsning
[Målfrid).
Kålund, Island I, 1877 p. 455 note 1. Henv. til Finn Magnusen 1827.
— i Aarbøger 1882 p. 113 f. Henviser til Henderson 1818, Finn
Magnusen 1827. »Indskriften er dels med runer, dels med latinske
bogstaver, og — forudsat at hele indskriften er samtidig, hvad
der vistnok er sandsynligst — ikke ældre end fra 1681. Runerne
er vanskelige at læse og vistnok langtfra nojagtig gengivne i
den antkv. indberetning«. Læsning ved konjektur (væsentlig rig-
tig). Beskrivelse. Tolkning.
Bjorn Magnusson 6lsen i Årbok 1899 p. 23. Henv. til Kålund 1882.
Har ikke selv set stenen, men foreslaar følgende læsning:
margrel olafs dotter hvyler hier
huer i gude sofnud er
giod hiedan med fride fer
frelsarann jesum a truer.
Finnur Jonsson i Aarbøger 1910 p. 302. Henv. til Kålund 1882 og
Bjorn Magnusson Disen 1899. Den eneste islandske runeligsten,
der bevislig er yngre end reformationen.
Matthias Pordarson i Årbok 1914 p. 71. Skyrsla um vidbot vi5 Ljofl-