Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1942, Page 156
154
en c. 14,5 cm bred flade (ved e i huiler). Øverste linjes sidste
halvdel (fra son) er ristet med mindre og utydeligere runer
end den øvrige del af linjen. Skilletegnene er overalt meget
ubestemte. I flere tilfælde kan det ikke sikkert afgøres, om der
er 2, 3 eller 4 punkter under hverandre.
Enkelte huggespor paa en til indskriftfladen grænsende flade
er tydeligt frembragt med forsæt, men har en ganske tilfældig
karakter (jfr. dog Matthias 4>6r5arson 1920).
Runernes størrelse: h i hier 7 cm; r i brand- 8 cm; s i shal
4,7 cm; s i sinne 5,5 cm.
Undersøgt i august 1937.
hier : fduiler j under • th1omas : b^andar2 ^son : huors j
slRal i ed [—]d* [: ?]
uardueite : under ; sinne • bxless4an : a
Hér hvilir undir Thomas Brandarson, hvors [toers] sål ed Gud
vardveiti undir sinni blessan5.
Anm. 1. Her er anvendt latinske bogstaver. Blanding af runer og
lat. bogstaver forekommer nu og da allerede i middelalderen, se f. ex.
Danmarks Runeindskrifter nr. 111 Gesing 1; Gauldalsminne I, 1926
p. 470 ff.: Grinde-ligsten.
Anm. 2. r er venderune.
Anm. 3. De usikre huggespor paa stenen er + 14; uden tvivl er
betydningen gu5, men det er ganske uklart, hvordan runetegnene
kan opfattes saaledes.
Anm. 4. Maaske angiver tegnene zz; indskriften har ellers s = 6,
hvoraf den mærkelige form i sinne vel er en variant. En lignende
differentiering foreligger paa den danske runeligsten fra Bregninge
(Danmarks Runeindskrifter nr. 184), der har s H, men z i. Den
norske kalkristning i Tornby kirke (Danmarks Runeindskrifter nr.
169) har omvendt s *, men z H.
Anm. 5. Indskriften slutter med et for sig selv staaende a. Matthias
TorSarson 1920 foreslaar forskellige udfyldninger, der dog ikke virker
overbevisende. Snarere kunde her vel foreligge en forkortet skrive-
maade af det til texten meget passende amen.
Anm. 6. Om den udslidte runeindskrift, hvis eftersøgning gav an-
ledning til fundet af nærværende sten, se Kålund, Island II, 1879