Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1942, Síða 159
157
Anm. 1. Indskrifternes indledning kan næppe have været anden
end det sædvanlige hér hvilir, evt. hér liggur.
Anm. 2. u dir for un dir. Der ses hverken ved u eller ved d spor,
der tillader læsning af binderune un- eller -nd-.
Anm. 3. Runen har form som en binderune af 1 og 1; formodentlig
er a-bistaven en fejlhugning.
Anm. 4. -tr er en binderune.
Literatur.
Bjarni Thorarensen, Antikvarisk indberetning 1817 i Nationalmuseets
arkiv. Indskriften ulæselig.
Gislius Brynjulfi, Periculum runologicum, 1823 p. 124, note. »Vidi in
Islandia, Modruvallis Horgardalensium, fragmentum lapidis Ru-
nici, in quo .duplex erat inscriptio una recentiore manu, altera
autem antiquior, literis adeo detritis, ut primo intuitu vix ob-
servari possent.«
Finn Magnusen i Rasmus Nyerup, Verzeichniss, 1824 p. 38. »Auf dem
ehemaligen Mødruvalla Kloster — waren vor kurzem Briich-
stiicke eines Runensteines zu sehen; die Inschrift wird aber jezt
fiir unleserlich ausgegeben.«
— i Antiqvar. Annal. IV, 1827 p. 350 = Finn Magnusen 1824.
»Denne Sten har Dr. Brynjulfsen selv betragtet, og fundet at
den havde tvende forskjellige Rune-Indskrifter, hvoraf den ældre
var næsten fuldkommen udslettet af Luftens og Tidens Paavirk-
ning.« Henv. til Gisli Brynjulfsson 1823.
Liljegren, Run-Urkunder, 1833 nr. 1849. Efter Finn Magnusen 1827.
Kålund, Island II, 1879—82 p. 104, note 1. Henv. til Finn Mag-
nusen 1827.
— i Aarbøger 1882 p. 119. Henv. til Finn Magnusen 1827.
MOBRUVELLIR 2.
Denne nu forsvundne runesten forefandt Bjorn Magnusson
Olsen paa MoOruvellir i 1893. Den var da for nylig fundet af
skolelærer Stefån Stefånsson ved gravning i den gamle kirke-
gaard. Ifølge Bjorn Magnusson Olsens beskrivelse er stenen en
knudret lavablok med indskrift paa en enkelt side. Maal og
nøjere oplysninger foreligger ikke.
Eftersøgt i juli 1939 (jfr. MoSruvellir 1).
Efter Bjorn Magnusson Olsen 1899; den mangelfulde over-
levering giver tre tolkningsmuligheder: