Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1942, Page 160
*+m ■
helga
158
1) [Hér hvilir] Helga [-----dottir],
2) [Hér hvilir----] Helga[son, evt. -dottir],
3) Helga.
Literatur.
Bjorn Magnusson 6lsen i Årbok 1899 p. 22 f. Indskriftgengivelse.
»Pegar jeg kom a8 Modruvollum i Horgårdal sumariø 1893, sindi
Stefån kennari Stefånsson mér brot af runasteini, er hann haføi
nifundiø vi3 groft i tuninu norøur frå kirkjugarøi å gomlu kirkju-
garøsstæøi. Paø er hraunsteinn mjog hrufottur meø letur å einum
fleti. Pvi miøur mældi jeg hann ekki. — — Å pessu broti virøist
aldrei hafa veriø meira letur enn petta. Firir neøan runalinuna
er strik jafnhliøa henni.----Ekki verøur nu sagt me5 neinni
vissu, livort petta helga er kvennmannsnafn i nefnifalli eintolu,
e5a eignarfall eintolu af karlmannsnafninu Helgi. Framan af
steininum virøist vera brotiø, og hefur par staøiø upphaf og endir
runanna. Liklega hefur annaøhvort staøiø: (hier huiler) helga
(N. dottir) eøa: (hier huiler N.) helga (son eøa dottir?).
Finnur Jonsson, Runafræøi, 1930 p. 57. Efter Bjorn Magnusson (3Isen
1899. »Steinninn er brot, og verøur pvi ekki sagt, hvort helga
er kvennmannsnafn (sem ekki er oliklegt) eøa eignarfall af Helgi.«
GRUND. (Fig. 69—79).
I 1551 skænkede Porunn, datter af Islands sidste katolske
biskop Jon Arason, tre nye, udskaarne stole til kirken i Grund.
Uden tvivl er det de samme, som nævnes i kirkens inventar-
liste fra 1613. I Grund kirke har stolene da staaet, indtil tømrer-
mester Briem erhvervede de to af dem (den tredie stols skæbne
kendes ikke) ved en auktion i 1843 og omgaaende, sammen
med en del andre genstande, forærede dem til sin gode ven Finn
Magnusen; gennem ham sikredes stolene for Nationalmuseet.
De særdeles smukke genstande vakte ved deres ankomst til Na-
tionalmuseet i 1843 berettiget opsigt og Oldsagskommissionen
følte sig foranlediget til at belønne Briem med et sølvbæger.
I 1930 overførtes den ene af dem, den runebeskrevne, til Is-