Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1942, Síða 168
166
skrivelse, maal, sammenligning mellem de to stole. »Eftirtakan-
legastur er mismunurinn å sætishæd stolanna og bendir undir
eins å, ad annar sje ætladur karlmanni og hinn konu, sem åletrun
å honum og synir-------. HiS utskorna myndaskraut er yfirleitt
i romonskum stil-------.« Indskrifterne, gengivelse og tolkning
»Hustru Porunn å stolen, en Benedictt Narfa [son gerde hann],
e5a pvi um likt«. Henv. til Gudbrandur Porlåksson 1551, hvor-
efter stolene dateres til 1550 eller lidt før. For muligheden af,
at den ikke runebeskrevne stol har tilhørt (eller været tiltænkt)
Porunns broder Ari logmadur paa Modrufell (død 1550), taler,
at midterste roset paa stolens forside synes at danne bogstavet
A (= Ari), samt at de snedkermærker, der er anvendt paa sto-
lens to sider, kan læses ari +.
Sigfus Blondal og Sigurdur Sigtryggsson, Myndir ur menningarsogu
Islands, 1929 fig. 82 og p. 12. Efter Matthias Pordarson 1917.
Foto af begge stole.
Matthias Pordarson i Nordisk Kultur XXVII, Kunst, 1931 p. 329.
»----Man mærker den gotiske stils indflydelse, uden at den dog
har vundet nogen afgjort sejr over den romanske, der hele tiden
synes at have været den, der havde slaaet dybest rod i folket.«
MUNKAPVERÅ. (Fig. 80—82).
Den formodentlig ældste kendte beskrivelse af denne runesten
læses i en anonym tilføjelse til Gunnar Pålssons beskrivelse af
Grenjadarstadur-stenen i Thorsens papirer. Allerede der er det
manglende af indskriften rigtigt udfyldt. Ifølge Finn Magnusen
hjembragte Rasmus Rask fra sin Islandsrejse (1813—15) denne
afskrift, og paa grundlag af den behandler Finn Magnusen
stenen (1824, 1827).
Allerede i 1813 har Scheving paa stedet hørt traditionen om,
at stenen skulde være lagt over Jon Arasons moder, Elin blå-
hosa, men læser iøvrigt indskriften rigtigt. Scheving paastaar,
at det er hans afskrift, som Rask har hjembragt, en meddelelse,
der er vanskelig at forene med Finn Magnusens ovenfor nævnte
oplysning. Formodentlig har Rask medbragt baade Gunnar
Pålssons beskrivelse af Grenjadarstadur (med den af Scheving
ukendte afskrift af MunkaJjverå) og Schevings afskrift af en
række indskrifter.