Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1942, Síða 180
178
Anm. 3. Bistaven i n er ganske kort og anbragt højt oppe paa
hovedstaven, sikkert som rettelse efter indskriftens afslutning.
Anm. 4. Finnur Jonsson (1930) læser uden videre syngid. Den i
indskriften foreliggende form: syngge forklares lettest som 3. pers.
sg. konj.: syngi (opfordrende: ’han synge’).
Anm. 5. Det signede vers er uden tvivl ’Måriu-vers’, Ave Maria.
Anm. 6. Indskriften indeholder et par sproglige særegenheder: for
genetiven vonanar (af vonan) vilde man vente vonar (af von); mærke-
lig er ogsaa sideordningen af bid (imperativ) med syngi (optativ).
Literatur.
Gunnarus Pauli, Udateret folioark i Thorsens efterl. Pap., Ny kgl.
Saml. 3296 4:o, 9. Tegning, afskrift og tolkningsforsøg. Be-
skrivelse og plads. Slutningen af indskriften er fejlagtigt af-
skrevet og tolkes ikke (jfr. Finn Magnusen 1827).
Commissionen for Oldsagers Opbevaring, Copiebog I p. 105. I National-
museets arkiv. Skrivelse til det Kongelige danske Cancellie, 31
Martz 1817. Kommissionen anmoder Kancelliet om at sørge for
fredning af forskellige oldtidsminder, deriblandt »Nordersyssel.
En Bunesten i Greniadarstad Kirke over Sigrid Hrafnsdatter«.
Finn Magnusen i Rasmus Nyerup, Verzeichniss, 1824 p. 38 f. »In
der Kirche zu Grenjadarstad — ------------steht ein steinernes Grab-
mal, in Form eines Sarges. Es deckt die Gebeine der Sigride
Rafns Tochter, eines Weibes ’von sanfter Seele’ um deren ’gute
Verhoffnung’ der Gott des Friedens angerufen wird.«
— i Antiqvar. Annal. IV, 1827 p. 351 f., p. 361. Læsning (efter Gunnar
Pålsson). Slutningen (læst saaledes: s. haggi sefind vis sigand
ves) tolkes: »Fra Bogstavet S af (som maaskee betyder Særing
o: execratio?) følger en mystisk Formel i Vers, der forekommer
mig at have denne Mening: Dersom du bringer [dette Mindes-
mærke] af Lave med frit Forsæt, saa gid du maa helde til Fald
(nedsegne til eller i Jorden)!« Henv. til de danske runestene fra
Tryggevælde og Glavendrup, hvor en lignende forbandelse læses.
H. Scheving, Skrivelse d. 28. Febr. 1829 i Thorsens efterl. Pap., Ny
kgl. Saml. 3296 4:o, 9. Afskrift af forskellige indskrifter, føl-
gende med runer: Grenja5arsta5ur, Munka]pverå, Hallbjarnar-
eyri. Beskrivelse. Kopi af egen tidligere afskrift. Har vist Bas-
mus Bask stenen paa hans rejse i Island; Bask læser den paa
samme maade som Scheving. Kritik af Gunnar Pålssons læsning,
som Scheving kender i afskrift. Slutningen læses og tolkes: