Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1942, Side 182
180
MtfLI. (Fig. 91).
Paa den ovenfor omtalte beskrivelse af Grenja8arsta8ur-stenen
ved Gunnar Pålsson er tilføjet en oplysning om og afskrift af
Muli-stenen, som dengang fandtes paa den derværende kirke-
gaard. Indskriften er her rigtigt læst og gengives efter denne
kilde af Finn Magnusen (1824, 1827). I den antikvariske ind-
beretning (1817) har Skuli Tomasson overset øverste bistav i d
(læser n). Kålund, der behandler indskriften paa grundlag af
denne kilde, retter dog læsningen til det rigtige: Ingiri&r.
Efter egen undersøgelse læser Finnur Jonsson indskriften (1910,
1930).
Iflg. Matthias f>or8arson (1924) fandtes stenen 1923 anvendt
som byggeemne, men blev samme aar indlemmet i t>jo8minja-
safn i Reykjavik (nr. 8757).
Muli-stenen er en 141 cm lang, femsidet prisme. Omtrent paa
midten af den ene flade, 10,5 cm bred, er indskriften, der kun
bestaar af et enkelt kvindenavn, anbragt. Runestørrelsen vari-
erer mellem 6,7 cm (første i) og 8 cm (tredje i).
Undersøgt i august 1937.
in giri dr, Ingiridr.
Literatur.
Anonym hos Gunnarus Pauli i Thorsens efterl. Pap., Ny kgl. Saml. 3296
4:o, 9. To udaterede folioark med G. P.s beskrivelse af Grenja8ar-
staåur-stenen; tilføjet med fremmed haand: »Å aflaungum steini
i Mula kyrkiogari(!) eru pessar runir IhF'IRIlR, ingiriår.«
Commissionen for Oldsagers Opbevaring, Copiebog I p. 105. I National-
museets arkiv. Skrivelse til det kongelige danske Cancellie, 31.
Martz 1817. Kommissionen anmoder Kancelliet om at sørge for
fredning af forskellige oldtidsminder, deriblandt »en Runesten i
Mule Kirke.«
Skuli Tomasson, Antikvar, indberetn. 30. september 1817 i National-
museets arkiv. Stenen forefindes endnu paa kirkegaarden. Læs-
ning: IhFIRI+K.
Finn Magnusen i Rasmus Nyerup, Yerzeichniss, 1824 p. 39. Opgravet
for 27 aar siden paa kirkegaarden. Læsning: »Ingiridr (o: Inge-
ride, ein alter bekannter weiblicher Nahme)«.
— i Antiqvar. Annal. IV, 1827 p. 352 f, p. 360 = Finn Magnusen
1824. Henv. til Skuli Tomasson 1817.