Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1942, Page 183
181
Liljegren, Run-Urkunder, 1833 nr. 1852. Efter Finn Magnusen 1827.
Kålund, Island II, 1879—82, p. 160 note 2. Henv. til Finn Magnusen
1827.
— i Aarbøger 1882 p. 123. Efter Skuli Tomasson 1817. Rettelse til
Ingiridr.
Finnur Jonsson i Aarbøger 1910 p. 301. Læsning efter egen under-
søgelse.
Matthias Pordarson i Årbok 1924 p. 53. Henv. til Kålund 1882. Be-
skrivelse. »Hann er nu i smiSju å bænum, en alveg oskemdur.«
Læsning. Note: Nu (1923) indlemmet i Ljoøminjasafn.
Finnur Jonsson, Runafrædi, 1930 p. 58. Henv. til Finnur Jonsson
1910. »Hjer er ekkert nema nafniå, og er kvi steinninn einstæQur
og liklega meS ]peim elstu. IngiriOr er alsendis okunn.«
Bæksted i Islandsk Aarbog 1938 p. 35. Optrukket foto. Læsning.
NORDUR MULA SYSLA
V alpj ofsstaSir-dør
VALLJOFSSTADIR. (Fig. 92—95).
Historie og tidligere behandling. De forskellige paa-
stande om, at den berømte kirkedør fra Val})j6fssta8ir oprinde-
lig hørte til en prægtig skåli samme sted (Stefån Årnason 1846;
Antiquarisk Tidsskrift 1846—48; Årnason 1850; SigurSur Gu5-
mundsson 1874; jfr. Kålund 1879—82), der efter tradition paa
stedet var et værk af Lor8ur HreSa1, er tydeligt modbevist
af Kålund (1879—82), der dog næppe gør ret i at mistænke
provst Årnason for at være ophavsmand til historien. Den beror
sikkert, ligesom historien om hele bygningsværket, paa (forkert)
folkelig overlevering. Skaalen fandtes paa stedet til henimod 1800
og omtales i forskellige beretninger2. I disse, der beskriver byg-
ningen ret indgaaende og navnlig ogsaa nævner dens rige ud-
skæringer, maatte man vente at finde døren omtalt, hvis den
havde hørt til denne bygning, men det er ikke tilfældet.
Henimod 1200, netop den tid, til hvilken døren efter sine
udskæringer omtrentlig maa dateres, blev der opført en ny kirke
paa ValJ>jofssta8ir af bonden paa stedet, høvdingen Sigmundr