Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1942, Page 186
184
sammenstilling af udskæringernes stil med Bayeux-tapetets bil-
ledværk; lighedspunkterne foranlediger ham til at datere døren
til omkring 1150 eller kun lidt senere. Hans omstændelige for-
klaringer til enkeltheder i udskæringerne er der næppe grund
til at komme ind paa her.
Samtidig med at Stephens udsendte sine afhandlinger om
døren, underkastede artillerikaptajn O. Blom udfra et vaaben-
historisk synspunkt udskæringerne en fornyet undersøgelse og
redegjorde for resultaterne paa et møde i Oldskriftselskabet
(1870) og i en større afhandling (1871). Gennem en omhyggelig
og indgaaende vurdering af vaabenudstyrets art, særlig sadlens
og hjelmens form, kom O. Blom til det resultat, at udskærin-
gerne maatte dateres til omkr. 1150, samme tid som Stephens
ad anden vej var naaet til. Paa Oldskriftselskabets møde gjorde
Gisli Brynjulfsson indsigelse mod denne meget tidlige datering,
navnlig ved at henvise til kirkens opførelse, der maa formodes
at have fundet sted i aarene 1186—90. Til endnu senere tid vil
SigurØur Guømundsson (1874) sætte døren, især paa grund af
stilen i udskæringernes bladværk, der efter hans mening nærmest
peger paa tiden omkr. 1250.
Vigtige bidrag til dørens historie og indskriftens tolkning blev
givet af Kålund (1879—82, 1882), der, for at bringe rede i for-
holdet mellem Bioms ovenfor omtalte tidlige datering af ud-
skæringerne til omkr. 1150 og en datering af indskriften til
c. 1200—1225, som Wimmer (1882) havde foreslaaet, gør op-
mærksom paa muligheden af, at dørens udskæringer dels rime-
ligt kan tænkes at være en kopi efter et ældre, maaske indført
billedarbejde, da det næppe kan antages, at islændinge hjemme
har haft lejlighed til at se kæmpende og jagende riddere i fuld
rustning, dels at Island paa grund af sin fjernere beliggenhed
sandsynligvis kunstnerisk set er blevet paavirket noget senere
af nye stilarter end andre mere centralt beliggende lande. (Et
lignende synspunkt gør Bjorn Magnusson Olsen omtrent sam-
tidig (1883) gældende for indskriftens vedkommende, hvis runer
han finder temmelig afvigende fra de almindelige og lidt senere
indskrifters). Endvidere fremsætter Kålund forskellige forslag
til tolkning af billederne, der ikke synes at svare nøjagtigt til
nogen i Norden kendt sagnform, men dog har større lighed med