Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1942, Page 187
185
Ivens saga Artuskappa og Danmarks gamle Folkeviser nr. 9
end med Didriks saga. Endelig henviser han til det tyske sagn
om Wolfdietrich, fra hvilket visse træk kunde være overført til
det Løveriddersagn, der illustreres paa døren.
I 1883 tog Svend Grundtvig igen døren under behandling i
folkeviseudgaven, stadig dog uden at komme til noget sikkert
resultat hvad det illustrerede sagn angaar. Ifølge Grundtvig kan
man nærmest tænke paa en form af Didrikssagnet, der i tidlig
tid og uden forbindelse med sagaen efter visse folkeviser at
dømme kan være indvandret til Norden, i hvert fald til Dan-
mark, fra tyske Didrikssagn.
I en monografi over Val])j6fssta9ir-døren (1885) fremsatte
Bjorn Magnusson Olsen et par interessante bemærkninger om
enkeltheder i indskriften. Hvad billedværket angaar, finder han
modsat Grundtvig, at det svarer mindre godt til Didriks saga
af Bern end til Ivens saga Artuskappa og navnlig til Konråds
saga keisarasonar. Hans dateringsforsøg peger nærmest mod be-
gyndelsen af 13. aarh. som dørens tilblivelsestid.
Den senere literatur om døren bygger i det væsentlige paa
ovenstaaende. Købke (1890) omtaler den løseligt (som fremstil-
lende Didriks kamp med dragen) i sin lille runebog, og Julius
Lange (1897—1901), der uden nøjere begrundelse daterer den
til 12. aarhundrede, giver en fra et arkæologisk synspunkt ret
intetsigende karakteristik af den. Af betydning er Finnur Jons-
sons omtale (1910) af runeindskriften i en afhandling om runerne
i den norsk-islandske digtning og literatur. Finnur Jonsson, der
rigtigt fremholder, at det ikke spiller nogen større rolle, hvor i
tidsrummet o. 1175—o. 1225 dørens tilblivelsestid sættes, be-
mærker, at indskriften ikke indeholder afgørende kriterier for
dørens tid og hjemstavn. Han er dog tilbøjelig til paa filologisk
grundlag at regne med c. 1200 som rimeligste datering og nævner,
at sproget nærmest peger i retning af Norge som dørens hjem-
land7.
Matthias f>or5arson (1931), der ganske kort omtaler døren i
en behandling af islandsk folkekunst, er mest tilbøjelig til at
datere udskæringerne til sidste fjerdedel af 12. aarh., men gør
dog opmærksom paa, at visse grunde taler for en noget yngre
tilblivelsestid.