Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1942, Qupperneq 189

187
slynget og sammensnoet hale. Det enkelte mankeprydede uhyre
følges nu forholdsvis let i dets omtrentlige cirkelform fra hoved
til halespids. Fra midten af ryggen voxer et par lange og brede
udslaaede vinger, under bugen følges kloerne med nogen vanske-
lighed: den højre strakt skraat tilbage og nedad, gribende en
anden drage kraftigt lige bag dens tilsvarende højre klo; venstre-
kloen, forvredet og i virkeligheden noget misdannet, bøjer opad
og griber bagfra krampagtigt fat i den tredies drages højre ben,
det, der har slaaet kloen i den af os først valgte drages bug. En
enkelt af dragerne er for overblikkets skyld skematisk gengivet
i fig. 93. Man undrer sig over, at blot fire saa simple figurer,
skønt stadig slynget regelmæssigt over og under hinanden, kan
frembringe en saa kompliceret og uoverskuelig figur, som ud-
skæringen i dørens nederste cirkel gør indtryk af at være. Uden
tvivl er døren imidlertid oprindelig fremtraadt kraftigt og fler-
farvet bemalet. Herved er hver drage formodentlig blevet mar-
keret med sin farve (eller sine farver), og dette kan have bidraget
væsentligt til at give beskueren det klare overblik over hele
figuren, der betinger opfattelsen og nydelsen af den i virkelig-
heden saa harmoniske konstruktion.
Stilen i denne af fire sammenslyngede drager dannede figur
dækkes ikke af noget af de almindeligt gængse fagord. Helheds-
billedet er som venteligt romansk, men de stadige slyngninger
og fletninger af kroppe, vinger og ben er det maaske rimeligst
at opfatte som reminiscenser fra — eller videre udvikling af —
vikingetidens stilarter, fra hvilke udskæringen dog adskiller sig
ved sin gennemførte symmetri. Sammenlignet med andre af
tidens væsentlig norske træskærerarbejder indtager dragerne paa
ValjjjofsstaSir-døren en absolut særstilling, som stadig ikke er
tilstrækkelig oplyst til, at der kan siges noget sikkert om det
anvendte motivs oprindelse, hverken hvad dets stil eller ind-
hold angaar; alle beskrivelser er da ogsaa betegnende nok nød-
vendigvis holdt i temmelig almindelige eller intetsigende ven-
dinger (Finn Magnusen 1827; Stephens 1868; Kålund 1879—82;
Bjorn Magnusson Olsen 1885; Julius Lange 1897—1901; Sigfus
Blondal og Sigur&ur Sigtryggsson 1929; Matthias ForQarson
1931). Sammenligningsmateriale fra anden nordisk kunst (træ-
skæring eller textil) er ikke hidtil blevet fremlagt; mulige veje,