Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1942, Síða 190
188
ad hvilke man kan søge oprindelsen og hjemstedet for disse
slyngede vingedrager er ikke paapeget; heller ikke har nogen
nævnt den mulighed, at en enkelt kunstner paa grundlag af
iagttagelser hjemme og ude i forskellige ældre og yngre stilarter
her har skabt sin egen stil.
Grunden til at det interessante dragemotiv er blevet saa sted-
moderligt behandlet maa dog sikkert mere end i de store vanske-
ligheder søges i det forhold, at billedværket i øverste cirkel byder
beskriveren ulige mere anskuelige og givende opgaver:
Dørens øverste cirkel er ved en vandret diameter delt i to
ligestore felter. I midten af øverste felt ses en ridder til hest.
Skjoldet og det brede sværd har han hængende over højre skul-
der; i højre haand har han en trefliget genstand, nærmest som
en stiliseret blomst el. 1., med venstre tøjler han pasgængeren,
i hvis fintklippede manke jagtfalken har slaaet sig ned. Hjæl-
men, med baade pande- og nakkeskærm og sadlen med de ikke
videre udviklede sadelbuer er af ældre type, hvorimod det tre-
kantede skjold med den lige afskaarne overkant er afgørende
tegn paa, at billedet i hvert fald er senere end omkring midten
af 1100-aarene.
Til højre for ridderen ligger en løve i sammenkrøbet stilling
og med ludende hoved, saa afmagret, at dens ribben kan tælles,
næppe død da dens øjne er aabne, men formodentlig døende.
Ved dens hoved staar et lavt kors. Den runebeskrevne genstand,
som dyret hviler paa, kunde efter sin form se ud til at være en
gravsten. Bag løven hæver sig en stavbygning, der ved sin bue-
dør og ved korset foran løven sikkert skal opfattes som en kirke.
Ridderen følges af en løve i typisk romansk stil med ualminde-
lig flot palmethale og friseret manke.
Medens der over hele denne øverste halvcirkels snitværk er
udbredt en sjælden ro og værdighed, er billedet i nederste halv-
del præget af voldsom bevægelse og spænding. Fuglen, der for-
oven sidder rolig paa hestens nakke, flyver i luften, hesten gaar
i galop med flagrende manke og pandelok, ridderen har trukket
sit brede sværd og jager det gennem en kæmpedrage af samme
art som de fire fabeldyr i nederste cirkel. I smerten og døds-
kampen griber dens kløer krampagtigt om de rankede træer i
skoven, den skyder ryg, basker forgæves med vingerne, hvæser