Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1942, Side 196
194
tegn i binderunen villet se en særlig rune for 5; sandsynligvis bør her
læses p, jfr. side 46: p.
Anm. 17. Om indskriftens form rikia se Bjorn Magnusson Olsen
1884—85.
Anm. 18. En form grapin, som den indskriften fremviser, lader
sig ikke fonetisk forklare; Wimmer ansaa derfor (i sit dateringsforsøg
hos Kålund i Aarbøger 1882 p. 93—96) K for i dette tilfælde at
være en særlig betegnelse for v, dannet ved ændring af Y, f. Uden tvivl
bør tegnet dog tillægges sin sædvanlige værdi p, enten man saa vil
forklare formen som fremkommet ved direkte fejlristning eller ved
tilfældig analogi fra former som grgptr, o. 1. (Svend Grundtvig, Dan-
marks gamle Folkeviser IY, 1883 p. 681).
Anm. 19. Indskriften kan formelt tolkes paa to maader: grafinn
kan betyde begravet og tage sigte paa gravstenen eller udgravet, udskaaret
som sigtende til hele billedværket. Imidlertid anvendes efter isl. sprog-
brug om udskæringsarbejder i træ verbet skera (hvorimod grafa bruges
om indgravering i metal); det bliver da rimeligst her at antage tolk-
ningen grafinn: begravet som den rigtige.
Literatur.
Visitatiubok Brynjolfs byskups Sveinssonar 1641, i 4>jo5skjalasafn,
Rvik. (cit. efter Bjorn Magnusson Disen 1884—85). »— skorinn
hurd sterk fyrir kirkiu a jarnum med silfursmelltum hring og
nyrre hespu; forkirkia ny, er halfa seigist giort hafa sera Einar.«
Commissionen for Oldsagers Opbevaring, Copiebog I p. 112. I National-
museets arkiv. Skrivelse 16/4 1817 til Lieutenant Born og Land-
maaler Asklund ved Islands Kystopmaaling. Kommissionen øn-
sker oplysning om en række islandske fortidslevninger, deriblandt
»I Yalthiofstad Kirke, en gammel Dør med Karakterer og Billed-
huggerarbeide, hvis den endnu skulde være til.«
Vigfus Ormsson, Antikvarisk indberetning 20/9 1821 i Nationalmu-
seets arkiv. Døren findes endnu »fyrir Valpjofsstadar kirkju.«
Beskrivelse.
Finn Magnusen i Antiqvar. Annal. IV, 1827 p. 363. Beskrivelse (paa
grundlag af Vigfus Ormsson 1821). »I den øverste af disse [Kredse]
sees Dyr og Fugle af forskjellige Arter, men i den nederste fire
flyvende Drager, som danne en sammenhængende Kjede. Mellem
og udenfor Kredsene have mange Runebogstaver og Karakterer
været indskaarne, hvoraf kun nogle nu ere kj endelige, men som
formodentlig have været Monogrammer eller Begyndelsesbog-
staver af de Indskjærendes Navne.«
Liljegren, Run-Urkunder, 1833 nr. 2983. Efter Finn Magnusen 1827.