Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1942, Side 199

197
afviger fra fortællingen således som vi have den i Yilkina Saga
og i senere sagn. — — både fremstillingsmåden og dragten
minde os om tapeterne fra Bayeux.«
Stephens i Illustreret Tidende 20/6 1869. Historie, beskrivelse. »Dragen
og Vaabnene stemme i alt væsentligt overens med de velbekjendte
Naaleværks-Malerier, som vi kjende fra Tapeterne fra Bayeux,
og baade Konstværket og dets Stil ere vist omtrent fra sidste
Halvdeel af det 12te Aarhundrede.« Læsning (oversætter nu
grafin ved begravet, »som ogsaa bedst passer til Gravstenen,
hvorpaae Runerne staae.«).
O. Blom, Foredrag i Oldskriftselskabet 19/4 1870. Referat i Tillæg
til Aarbøger f. nord. Oldk. og Hist., 1870 p. 4, jfr. Dagstelegrafen
25/4 1870. Datering efter vaabnenes og især sadlens form til
1100—1150.
Gisli Brynjulfsson paa Oldskriftselskabets møde 19/4 1870 (jfr. O. Blom
1870). Vil datere døren efter kirkens opførelse, der fandt sted
1186—1190. Henviser til Vilhjålms saga Sjo8s som nærmeste
forbillede for udskæringen.
O. Blom i Aarbøger 1871 p. 229—48. Forsøg paa vaabenhistorisk da-
tering; vaabenudstyrets blanding af ældre (sadel, hjelm) og noget
yngre typer (skjold) er rimeligst at tidsfæste til omkr. 1150.
Sammenligning med den norske kirkeportal fra Hyllestad.
Stephens i Archæologia Scotica 1874 p. 249—60 = Stephens 1869.
Sigurdur Gudmundsson i Skyrsla um Forngripasafn Islands II, 1874
p. 111. Efter sit bladværk dateres døren til c. midten af 13. aarh.
»Eg skil ekki i, hvernig å pvl stendur, aå hvar sem eg sé i donskum
bl65um og ritum getiå um pessa hurå, på er hun alltjafnt kolluå
»kirkjuhurå«, en paå er po åreiåanlegt og marg-vottfast, a5 hun
er »skålahurå«, ur skålanum mikla, er stoå å Valpjofstaå fram
å 18. old, og sem var allur utskorinn, eflaust i likum smekk
og huråin.«
Kålund, Island II, 1879—82 p. 226—30, note. Beskrivelse (»Den
nederste kreds eller runddel optages af fire sammenslyngede
drager« etc.). Beretningen om døren som oprindelig skaaledør
føres tilbage til Stefan Årnason 1846. Iflg. privatmeddelelse til
Kålund skal samme præst omtrent ved denne tid have omtalt
døren til den visiterende biskop (»Døren havde fordum hørt til
det ældgamle hus der i præstegården, som han erindrede fra sin
ungdom, døren var så bleven taget fra huset, formindsket og
anvendt for kirken som en mærkværdighed.«). Teorien tilbage-
vises som upaalidelig, idet snarest præsten selv er ophavsmand