Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1942, Page 200
198
til 'traditionen’. Endvidere nævnes døren ikke i ældre og udfør-
lige beretninger om skaalen og dens udskæringer, hvorimod den
i 1641 omtalte kirkedør uden tvivl er identisk med den fore-
liggende. Den af Wimmer foreslaaede datering iflg. sprogformen
til c. 1200—1225 (overfor Bioms vaabenhistoriske datering til
senest 1150) forsvares dels af, at Island kan være noget senere
stilistisk paavirket end mere centralt beliggende egne, dels af,
at udskæringerne paa døren rimeligvis er udført efter illustra-
tion, ældre udskæring el. 1. Tolkning af indskriften væsentlig =
Stephens 1868, dog opfattes Fl som en særlig betegnelse for u
(i mods. til 0: v) »således som man kan finde det benyttet i nyere
islandsk runeskrift« (?).
Kålund i Aarbøger 1882 p. 93—96. Beskrivelse, læsning (efter Stephens).
Wimmers kommentar (Q i (Rifl synes at være brugt i stedet for
de ellers almindelige former af »stungent 1« i betydningen d.
K i KRlKlh er mulig en ændring af V for at betegne v; Ft utvivl-
somt tegn for o; b maaske snarere tegn for 5 end for J». Ind-
skriften sandsynligst islandsk, rimeligvis fra omkr. 1200—1225).
Bjorn Magnusson disen, Runerne i den oldislandske literatur, 1883
p. 87. Kan ikke finde overensstemmelse mellem runerne i (det
af ham selv rekonstruerede) »Torods alfabet« og de i indskriften
paa døren anvendte tegn. »— — kirkedøren fra Valtjofsstad
hidrører fra en del af Island, som bestandig synes at have stået
noget isoleret overfor de andre landsdele og de derfra kommende
påvirkninger.«
Svend Grundtvig, Danmarks gamle Folkeviser IV, 1883 p. 681—85
(tillæg til nr. 9, se 1853). Anser punkterne i de to u-runer for
snarest at skyldes »senere tankeløs Overlast«. K ér normalt tegn
for p; risteren kan gennem former som groptr, skriptr [fejl for
skriptl] o. 1. være blevet forledet til at skrive grapin. Første
tegn i dreka er et vendt latinsk D. Gennemgang af de forskel-
lige løveridder-motiver.
Bjorn Magnusson Olsen i Årbok 1884—85 p. 24—37. Beskrivelse;
om de fire drager i nederste ring: »Manni dettur i hug hinn bundni
Loki. Tat) er eins og ijmottamaåurinn hafi viljaQ syna, hvernig
hin illu ofl binda og fjotra hvert annaS.« Gennemgang af de for-
skellige eventyrtexter; »Hvergi er ]oess getiå, a5 ljoniQ hafi dåiå
å grof husbonda sins.« Datering; 1) Løveridder-motivet næppe
kendt paa Isl. før 1200. 2) Indskriften bruger er for ældre es;
dette skifte finder først sted efter 1200; den ældre form rikia
(for rika) træffes endnu i slutn. af 13. aarh. 3) Stungne runer