Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1942, Qupperneq 201
199
forekommer paa Island næppe før midten af 13. aarh. (fraregnet
1), »]o6 a8 JuaQ raunar sje ekki ohugsandi, a8 einstakir menn hafi
fiekkt og nota5 ]oær um I>a5 leyti.« Fastholder dørens islandske
oprindelse.
Købke, Om Runerne i Norden, 2. udg., 1890 p. 60. »Dens Udsmyk-
ning er aldeles hedensk-------------— Billedet for oven forestiller Kong
Dideriks Kamp med den vingede Drage — — —.«
Julius Lange i W. Liibke, Kunsthistorie, 3. udg. I, 1897—1901 p. 404.
Udført i det 12. aarh. »Den nederste Cirkel fyldes fuldstændig
af en stor Knude af fire vingede Dragefigurer, saa kunstig sam-
menslyngede, at Øjet har Møje med at rede dem fra hinanden;
den regelmæssige, symmetriske Figur, som Knuden i sin Hel-
hed alligevel danner, gør Indtryk af en Slags Trolddom, som
holder de vilde og urolige Kræfter bundne----------------.«
Finnur Jonsson i Aarbøger 1910 p. 298 f. »— — den antages at hid-
røre fra tiden ved 1200 eller fra den første fjærdedel af 13. årh.;
dog anses den ogsaa at kunne tilhøre den sidste fjærdedel af
det 12. Dette spiller nu ikke nogen videre rolle.« b snarest 8.
»Formen 3æna, ikke blot med 5, men også, hvad der er nok så
vigtigt, med æ, taler langt mere for en norsk runerister end en
islandsk.« gravin: ’indgravet, indskåren, fremstillet ved udskæ-
ring.’
Gudbrandur Jonsson, Domkirkjan å Holum (Safn til sogu Islands V, 6)
1919—29 p. 132, 146—48. Kritik af Bjorn Magnusson (5lsen 1884
—85. Bygningen, som er fremstillet i øverste cirkels øverste felt,
er næppe nogen kirke. Dørens islandske oprindelse kan ikke ud-
ledes af billedskærerarbejderne. ValjpjofsstaSir kirke brændte i
1361. En ældre dør er næppe blevet reddet ved denne lejlighed,
men den foreliggende maa sikkert være yngre end det paagældende
tidspunkt.
Sigfus Blondal og Sigurdur Sigtryggsson, Myndir ur menningarsogu
Islands, 1929 p. IX, fig. 72 og p. 11. Foto. Formodentlig fra 13.
aarh. Beskrivelse, delvis efter Julius Lange 1897—1901.
Matthias Pordarson i Nordisk Kultur XXVII, Kunst, 1931 p. 327 f.
»— det største og smukkeste middelalderlige billedskærerarbejde,
som haves fra Island. Antagelig er den fra det 12. aarh.s sidste
fjerdedel; dog er der visse grunde, der taler for at den er noget
yngre. Der er en fasthed og stilrenhed i disse relieffer, der gør
den til noget af det bedste, som findes af gammel træskærerkunst
i Norden.«
Magnus Olsen i Nordisk Kultur VI, Runerne, 1933 p. 104 f. »— fra
L