Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1942, Qupperneq 212
210
at denne er af magisk art (det maa dog indrømmes, at ’magi’
altfor ofte er det halmstraa, hvortil runologen klynger sig, naar
indskriften er for gaadefuld), og at det maaske er den, ikke
spaden, mesterformlen hentyder til. Ordet gerSi (for reist eller
reit) tyder dog paa, at mesterformlen gælder redskabet, ikke
indskriften.
Især ved sin mangel paa stungne runer adskiller denne ind-
skrift sig fra det øvrige islandske materiale. Andre særpræg
findes, men er mindre fremtrædende: runeformerne er slanke,
tegnene tætstaaende og ikke udskaaret, men indridset med en
skarp kniv. Alt dette taget i betragtning er der grund til at tro,
at denne indskrift er den ældste, der hidtil er fundet paa Island.
Desværre er dateringen, navnlig da nærmere fundomstændig-
heder endnu ikke foreligger, og arkæologisk tidsfæstelse saaledes
er umulig, meget usikker. Tydeligt er det, at de anvendte runer
mangler de fra de øvrige islandske indskrifter kendte forskellige
særpræg. For en nogenlunde tidsfæstelse af indskriften er diffe-
rentieringen mellem a i og æ 1 af betydning. Dette forhold
gør sig næppe gældende i de norske indskrifter førend omkring
11005. Allerede tidligere i det 11. aarhundrede har i, opr. na-
saleret a, faaet den betydning, der ovenfor er tillagt den: o6.
Det næstældste runemindesmærke, der kendes fra Island,
Valj)j6fssta5ir-døren (side 181), dateres arkæologisk til omkr.
1200. Denne indskrift har træk, der givet er yngre end træskov-
lens indskrift, o har her den specielt grønlandske form Fl, der
anvendes stungne runer: (1 e og) g F; endvidere synes der at
kunne spores direkte indflydelse fra det latinske alfabet.
Der er da formodentlig grund til at datere indskriften paa
træskovlen til tiden mellem 1100 og 1200. Snævrere grænser
er det næppe forsvarligt at fastlægge, navnlig da det ikke kan
oplyses, om denne indskrift overhovedet er ristet af en indfødt
islænding eller af en nordmand, der har opholdt sig i landet.
Endelig kan spaden, der jo er en let transportabel genstand, med
indskrift udmærket være medbragt fra Norge.
Ligesom ved indskriften paa kirkedøren fra Valj)j6fssta5ir for-
bliver det da et aabent spørgsmaal, om vi her har en specielt
islandsk eller en norsk indskrift for os — det vil sikkert være
ørkesløst at diskutere den nøjere nationalitet af disse indskrifter,