Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1942, Side 219
217
Formodentlig er kong Valdemars runesætning da opstaaet paa
følgende maade: kongen og hans skjald har moret sig med at
aflægge gensidige prøver paa deres runeidræt, og Valdemar Sejr
har valgt en (trylle)formular, hvori han vidste, at alle alfabetets
tegn forekom. Ved at gengive den med runer har han vist, at
han beherskede de gamle tegn til fuldkommenhed.
Anm. 1. Saaledes AM. 242 fol.; 748 4:o har (læst efter runerne)
spængd mannz hok flydi toui boil. Denne redaktion synes ved
sine binderuner for gd, M, og ok, 1*, og ved sin specielt islandske
form for y, I, at være typologisk yngre end AM. 242.
Literatur.
P. G. Thorsen, Om Runernes Brug til Skrift, 1877 p. 29—33.
Bjorn Magnusson Olsen, Runerne i den oldislandske literatur, 1883
p. 44—89.
Islands grammatiske Litteratur i Middelalderen II, udg. ved Bjorn
Magnusson Olsen, 1886 p. 40—50.
Kålund, Katalog I, 1888—89 nr. 365; II, 1894 nr. 1864.
Oldfr Pordarson, MålhljoSa- og MålskruQsrit, udg. af Finnur Jonsson,
1927 p. 25—31.
Codex Wormianus, MS. No. 242 fol. in The Arnemagnean Collection,
with an introduction by SigurQur Nordal, 1931 (Facsimile).
Bosa saga.
AM. 510 4;o (15. aarh.s slutning).
AM. 577 4:o (15. aarh.s slutning).
AM. 586 4:o (15. aarh.).
Fig. 111—113.
I Bosa saga (Fornaldar sogur III, 1830 p. 206, Die Bosa saga,
ed. O. L. Jiriczek 1893 p. 19) fremsiger Bosi’s fostermoder, den
trolddomskyndige Busla, 9 strofer for kong Hringr, hvori hun
opremser alle de forbandelser, der vil ramme ham, hvis han
ikke opgiver sin vrede og sine trusler mod Bosi. Sidste strofe,
der kaldes Syrpuvers, og som er saa troldsk, at den ikke maa
kvædes efter solesæt, er indledningen til en magisk runeformel
til sikring af forbandelsens virkning: