Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1942, Page 234
232
Anm. 1. De tre første tegn er ikke egentlige runer, men maa for-
modes at have ovenstaaende lydværdi.
Anm. 2. Latinisering af Olafur Jonsson.
SENGESTOKKE (RtJMFJALIR).
Blandt de mange ældre og nyere ofte meget fint udskaarne
sengestokke, som opbevares i t>jo5minjasafn, findes et par med
indskrifter i runer. En tredie opbevares paa gaarden Langamyri
i Skagafjarbar s^sla.
I. t>jo5minjasafn nr. 1209. Tre stykker, der alle hører til samme
seng. (Fig. 140—142).
1) uertunumynni huilu . drifJm
hiamedheilo allafraennm
gumeiu^las igheilannbi
kara ouini- uaralikamann •
Dette gengiver begyndelsen af et vers i salmen ’Lof sie {ner
Gud fyrir lidinn Dag’2. I sin helhed lyder verset: Vertu nu
minni Hvijlu hia, med Heilogum Eingla skara, Ovini drijf ]m
alla fra, enn mig heilann bevara, Likamann låttu sofa sætt, enn
Sålina i {ner vaka, og Tilsion taka, Draumora Ogn og illa Vætt,
aldrei låttu mig saka. Dette vers var almindeligt anvendt netop
som værnevers paa sengestokke3.
2—3) sæteiesu{m feuegihen
siert hiami durj>ierhsa
er sal mina • nnleiksins--
Dette vers: Sæti Jesu {>u sért hjå mér, sål mina fel ég i hendur
J>ér, sannleiksins-------, som formodentlig ogsaa stammer
fra en salme, er jeg ikke stødt paa andet sted.
Runerne paa de tre stykker er smukt og tydeligt indskaaret,
formerne pyntelige, til dels selvgjorte. Af ejendommeligheder
bemærkes bl. a. at der er to s-former, H og i. Hvor 'I fore-
kommer for i betegner det vel den gamle stavemaade med ij