Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1942, Page 238
236
indskrift skulde den da være skænket til kirken (o. 1225) af høv-
dingen paa VatnsfjorQur Porvaldr Snorrason og hans kone t>ordis,
en datter af Snorri Sturluson.
Kålund (1877—82) indsaa strax, at indskriften var et falsum
fra nyere tid; baade sproget og navnlig runeformerne viser hen
imod en langt yngre periode (se anmærkningerne). Om Kålund
derimod har ret i at beskylde den ukendte runemester for be-
vidst forsøg paa bedrageri, er et mere tvivlsomt spørgsmaal.
Hvis bronzeløven virkelig stammer fra VatnsfjorSur kirke, og
det indrømmer Kålund selv sandsynligheden af (jfr. Jon Olafsson
1815), kan der meget let have været en (muligvis rigtig) tradition
for, at den er skænket til kirken af Porvaldr og Pordis. Som
allerede nævnt (side 30) er det i saa tilfælde ikke usandsynligt,
at løvens senere ejer eller finder netop paa baggrund af en
saadan tradition har forsynet den med runeindskriften (jfr. side
23 f. om gravskrifter over sagnagtige personer).
Indskriften, der er anbragt paa det lille skjold, som løven
bærer paa bringen, og som aabenbart fra begyndelsen har været
bestemt til at forsynes med inskription eller anden udsmyk-
ning1, lyder:
leon • petta • er • gefet • gu
i • til • dirø2ar • ok3 • h4inom
helga ulaf5 • at • uatsfir p
e • a f • p o r u a 1 d i • o k
p or di s o6 •
Anm. 1. Paa en lignende aquamanile (Nationalmuseet, København),
der ogsaa er forsynet med et skjold, er der i dette graveret billedet
af en bisp.
Anm. 2. Det her anvendte tegn er aabenbart et forsøg paa at skabe
en særlig rune for 5.
Anm. 3. For k anvender indskriften K. Det samme forhold gør sig
gældende i adskillige middelalderlige indskrifter baade fra Norge og
Island, se side 41: k.
Anm. 4. h-formen, med en extra bistav, er en nydannelse.
Anm. 5. Normalt vilde man vente dativ paa i i dette navn.
Anm. 6. Formen pordiso, dat. (bøjet som ren o-st.), er forkert