Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1961, Page 69

Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1961, Page 69
49 hugvit (19317, 1944), og dels ved ordet hugskot (9318, der er en parallel til hugvit 19317, og 19318). I Hom har oversætteren af Alkuins skrift om dyder og laster anvendt ordet hugskot til gengivelse af conscientia (min udgave af Alkuin 734,6 svarende til 7226,29). Den samme oversættelse finder man i Eluc (19r5 og oftere), hvor der de tilsvarende steder i Hauksbok er anvendt ordet hugr (Eluc1 48913 osv.). I AM 677,4°, der delvis er udgivet af t>orv. Bjarnarson i Leifar fornra kristinna fræSa, har hånd B afskrevet dele af oversættelser af Gregors homilier og af Gregors dialoger. I homilierne finder man conscientia gengivet dels ved ordet hugskot (LeifGregH 6011) og dels ved ordet hugr (LeifGregH 60X2,Xh, 73X0). Ordet samvizka synes således ikke at forekomme i noget af de ældste håndskrifter som oversættelse til conscientia, og man ser, at der ikke har været noget enkelt ord, der har været almindeligt anerkendt som oversættelse deraf. Den mulighed foreligger, at en nærmere granskning vil kunne afgøre, hvorvidt de forskellige ord, der er blevet anvendt som oversættelse, kan opfattes som et karak- teristikon for tiden eller stedet for oversættelserne. Hos de latinske forfattere af den litteratur, der findes oversat, blev conscientia brugt om såvel ‘connaissance en commun’ som om ‘claire connaissance de ce qu’on a au fond de soi-méme, conviction intime’ og om ‘la conscience’1. Derfor lønner det sig at kaste et blik på de anvendelser, der iøvrigt er gjort af de ord, der i den ældste oversættelseslitteratur blev anvendt til at dække conscientia. Ordet hugskot oversætter oftest det latinske ord mens; foruden conscientia gengiver det såvel aniraa (Alkuin 8521 jfr. 8535), hvor det yngre islandske parallelhåndskrift har indsat ordet ond (Allc685 842X), som interior, der vel bedst stemmer med den moderne betyd- ning af hug-skot (‘skot’ i betydningen vrå), der adskiller sig vidt fra den betydning ordet har i gammeldansk og fornsvensk ‘indfald’, ‘tanke’, der er bygget over det verbale ‘skyde i hu’. Ordet hugvit er også blevet anvendt til gengivelse af mens, og mere specielt gengiver det ingenium (Eluc) eller sapientia (Hom 8520 hentet fra Greg:Hom) og altså conscientia. Ordet hugr gengiver oftest det latinske mens, men det har des- 1 Albert Blaise: Dictionnaire Latin-Fransais des Autours Chrétiens (1954). 4
Page 1
Page 2
Page 3
Page 4
Page 5
Page 6
Page 7
Page 8
Page 9
Page 10
Page 11
Page 12
Page 13
Page 14
Page 15
Page 16
Page 17
Page 18
Page 19
Page 20
Page 21
Page 22
Page 23
Page 24
Page 25
Page 26
Page 27
Page 28
Page 29
Page 30
Page 31
Page 32
Page 33
Page 34
Page 35
Page 36
Page 37
Page 38
Page 39
Page 40
Page 41
Page 42
Page 43
Page 44
Page 45
Page 46
Page 47
Page 48
Page 49
Page 50
Page 51
Page 52
Page 53
Page 54
Page 55
Page 56
Page 57
Page 58
Page 59
Page 60
Page 61
Page 62
Page 63
Page 64
Page 65
Page 66
Page 67
Page 68
Page 69
Page 70
Page 71
Page 72
Page 73
Page 74
Page 75
Page 76
Page 77
Page 78
Page 79
Page 80
Page 81
Page 82
Page 83
Page 84
Page 85
Page 86
Page 87
Page 88
Page 89
Page 90
Page 91
Page 92
Page 93
Page 94
Page 95
Page 96
Page 97
Page 98
Page 99
Page 100
Page 101
Page 102
Page 103
Page 104
Page 105
Page 106
Page 107
Page 108
Page 109
Page 110
Page 111
Page 112
Page 113
Page 114
Page 115
Page 116
Page 117
Page 118

x

Bibliotheca Arnamagnæana

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Bibliotheca Arnamagnæana
https://timarit.is/publication/1655

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.