Nordens Kalender - 01.06.1938, Síða 62

Om sprogforbistringen
*
Vi forsoger at folge troppen lidt ind i morket.--------
Forud for disse endnu pá Dansk forstáelige interskandinaviske gloser, ■—
lidt længere inde i morket, ligger sádanne ord, som vel er forsvundet pá
Dansk, — men som har efterladt sig spor i endnu levende talemáder. Vi
nævner bl. a. til ex. ordet: orheslos. Herbag skjuler sig det nu i Danmark
glemte interskandinaviske ord: yrke, — oprindelig et godt dansk ord. -—- Vi
kjender endnu stednavnet: Noddebo. De fleste tror, det bar noget at gjore
med nodder, livortil kanske: Noddebo præstegárd liar gjort sit: Nicolai i
noddegangen med den udkárne: Karen Margrethe eller bvad hun liedder.
Imidlertid lxar det jo intet at gjore med Folketeatret, men derimot med ordet:
nod, som betod: kvæg, bvilket det (kanske med andet stavesæt) endnu lied-
der pá Svensk (og Norsk) (Ásen bar: naut). Ordet gjenlever i gamle danske
ordsprog — til ex.: «Det gamle nod lærer det unge at drage», eller: «Nár
eet nod bisser, bisser de alle»------o. s. v.
Dette var exempler pá de ind i morket vandrende danske interskandi-
naviske gloser, som har efterladt sig spor. -— Men ligesom Orfeus fulgte den
elskede Euredike ned i underverdenen — sáledes vil vi med en utvingelig,
men idiotisk elskov til det skandinaviske sprog, folge efter fortroppen og
med blide flojtetoner soge at lokke den op til dagslyset. Ligesom der findes
uddode dyrearter, som endnu overvintrer indkapslede i rav — sáledes findes
der i gamle danske ordsprog mange interskandinaviske ord, som fá levende
Danske (udenfor filologernes frimurerorden) kjender. Vi nævner: «Det er
ondt at lære gammel liund at kure.»
Ved en uinteresseret dansk læser, hvad «kure» er. Absolut ikke. Dog
skjænnnes ikke over denne uvidenhed, ti det er Dansk (og endnu levende
Svensk). Eller: «Altid koxer duen mens buen spændes». Hánden pá lijertet
min danske læser, livad er det at koxe? Det er Dansk, (og endnu levende
Svensk). Findes i alt fald hos Falbe-Hansen. Andre exempler:
«Der er ondt i de huse, som ingen er kuse.»
«Lás gjor hjon sátte.»
Den danske læser vil i almindelighed ikke fatte disse udtryk, nár ban
ser dem pá Svensk, og dog er det gamle danske ord.
Vi liar nu — fra et dansk synspunkt — set det sorgelige tog af inter-
skandinaviske gloser, som pá Dansk er vandret ind i morket uden at efter-
60