Nordens Kalender - 01.06.1938, Side 78

Vor Samhandels Vilkaar
Foranstaltninger at soge denne Samhandel foroget. Anderledes stiller For-
lioldet sig, baade naar Tilforselsvanskeligheder fremkalder Vareknaphed og
derved vækker Erkendelsen af Suppleringstankens Betydning, og naar Afsæt-
ningsvanskelighederne paa Verdensmarkedet i en Krisetid eller som Folge
af andre Landes Selvforsyningsbestræbelser bliver særlig store.
Under Verdenskrigen oplevede vi et Eksempel paa det forste. Det var
Begivenhederne i 1917, den skærpede Blokade og U-haadskrigen, og den
som Folge deraf stedfundne Begrænsning af Tilforslerne til de nordiske Lande,
som foranledigede de forste Skridt til Optagelse af en særlig Vareudveksling
mellem Danmark, Norge og Sverige. I Lobet af kort Tid lykkedes det gen-
nem bestaaende uofficielle Komiteer at gennemfore Vareudvekslingsforret-
ninger i et betydeligt Omfang. Arbejdet blev senere gennem Udnævnelsen
af permanente Regeringsdelegationer og Godkendelsen af en af disse ud-
arbejdet Plan lagt i fastere Rammer, og paa den interparlamentariske Konfe-
rence i Kobenhavn i September 1918 afgav Formanden for den danske
Delegation en udforlig Beretning herom. Det fremgik lieraf, at den endelige
Aftale blev trnffet under Hævdelse af det Hovedprincip, at Vareudvekslingen
mellem de tre Lande burde bygges paa gensidig Imodekommenlied, saaledes
at det ene Lands Ydelse ikke blev gjort direkte afhængig af Værdien af det
andet Lands Modydelse. Med andre Ord, Folelsen af Frændskab bod, at
man ogsaa lod Hjertet tale med, saaledes at Vareudvekslingen ikke blot blev
bygget paa egne okonomiske Interesser, men ogsaa paa Folelsen af Pligt til
at hjælpe, bvor dette var muligt.
I Norge og Sverige kæmpede man med Ernæringsvanskeligbeder, bvorimod
man var i Stand til at beskæftige alle ledige Hænder, medens man i Danmark
i omfattende Grad led under Arbejdsloshed paa Grund af Mangel paa Raa-
stoffer til Industrien og Haandværket. Vareudvekslingen omfattede derfor
fra dansk Side Smor, Kod, Korn og Grontsager, medens Sverige leverede
Jern- og Staalvarer, Garveekstrakter m. m., og Norge Salpeter, Fisk og for-
skellige Mineraler. Den overordentlig store Forogelse af Handelen mellem
de tre Lande i disse Aar viser tilfixlde den Betydning, Vareudvekslingen liavde
for dem, og selv om det ikke var muligt for Danmark belt at tilfredsstille
Norges og Sveriges Trang til yderligere Tilforsler af Levnedsmidler, og ej
beller for Norge og Sverige at skaffe tilstrækkelig Erstatning til Danmark for
manglende Indforsel andet Steds fra af Raastoffer, bidrog den Hjælp, man
76