Nordens Kalender - 01.06.1938, Page 81
Vor Samhandels Vilkaar
nævn, utvivlsomt vil liave deres Opmærksomlied lienvendt paa. Paa et Mode
i Helsingfors i Juni 1937 liar de nemlig vedtaget en Henstilling til de respek-
tive Regeringer om, at Sporgsmaalet om Mulighederne for en Udvidelse af
den skandinaviske Forbeholdsklausul til en nordisk Klausul omfattende alle
fem Lande tages op til nærmere Undersogelse.
Forholdet er altsaa det, at de nordiske Lande i deres indbyrdes Samliandel
ikke kan give hverandre en gunstigere Behandling for Eks. med Hensyn til
Told end den, de giver andre Lande, men kun i den Udstrækning, dette iovrigt
maatte være foreneligt med egne Interesser, kan tage et vist Hensyn til hver-
andres Eksport ved Tilrettelæggelsen af deres okonomiske Politik.
Det har allerede været nævnt, at de nordiske Landes Produktion er ret
ensidig; i Sammenligning med Importen fra den ovrige Verden, der stræk-
ker sig over et Utal af Varer, er Udforslen fra Norden enkel i sin Sammen-
sætning, og dette gælder, hvis man holder sig til Varer af nordisk Oprindelse,
da ogsaa for Handelsomsætningen indenfor Norden. Den er imidlertid ikke
saa enkel, at man ved at undersoge Forskydningerne i de ind- og udforte
Mængder for et Par Varers Vedkommende kan faa et Helhedsindtryk af
Samhandlen og dens Udvikling; vil man have det, maa man liolde sig til
Værditallene. Men lier stoder man paa den Vanskelighed, at Priserne for-
andrer sig fra Aar til Aar, og at saadanne Prisforskydninger har været særlig
udpræget i den Tid, der er gaaet siden Verdenskrigen. Disse Bemærkninger
skal imidlertid kun tjene som et almindeligt Forbehold med Hensyn til de
Værdiangivelser, det har været nodvendigt at medtage i det folgende, idet
det ikke er Hensigten, liverken at give en indgaaende statistisk Udredning
af den internordiske Samhandel, eller at foretage en Markedsanalyse, men
kun i store Træk at omtale nogle af de Forhold, som særlig karakteriserer
de nordiske Landes Handel med hverandre.
Hvis man, for at tage Landene i alfabetisk Orden, ser paa Danmarks Sam-
handel med de andre nordiske Lande, udviste denne i 1921 en Indforsel paa
167 Millioner d. Kr.1 og en Udforsel, der var ca. 100 Millioner Kr. storre,
nemlig 266 Millioner, og hvoraf en Trediedel var genudforte, fremmede
1 Importværdien angiver her som i det folgende c. i. f.-Prisen, medens Udforselsværdien er opgjort
f. o. b. Denne Forskel i Opgorelsen er én af Aarsagerne til, at de enkelte Landes handelsstatistiske Op-
lysninger ikke direkte kan sammenlignes.
79