Nordens Kalender - 01.06.1938, Page 132

Af Mor Sigbrit
JESPER. Mor Sigbrit faar undskylde, men liun har jo Haandværkere
ved Bagtrappen, jeg langer ikke op med den Tonde paa Skulderen, naar der
mangler et Par Trin.
SIGBRIT. Saa skynd han sig da. Og ikke dryppe paa Gulvet!
JESPER. Javel.
SIGBRIT. Har den været igennem Tolden?
JESPER. Selvfolgelig, Mor Sigbrit, selvfolgelig.
SIGBRIT. Jeg ser ikke noget Mærke.
JESPER. Saa er det kanskesens af en eller anden Vanvare gaaet ben
og faldet af.
SIGBRIT. ’Rut med lians Sild igen! Ingen Snydestreger lier!
JESPER. Hvadfornoget? liun vil vel ikke beskylde en i alle Maader
hæderlig og agtværdig Handlende — — -—
SIGBRIT. ’Rut, siger jeg.
JESPER. Mor Sigbrit, Mor Sigbrit, Fanden i, om Lybeckerne faar de
Par Mark eller ej! De snyder selv Kronen for Titusinder netop paa
Sildetolden.
SIGBRIT. Naar saa den Dag kommer, da det opdages og Snydetampene
straffes, er det rarest for baade ham og mig, om vi to er udenved. ’Rut med
hans Sild! Naar lian liar faaet den mærket, kan lian komme med den igen.
JESPER. Jeg er en fattig Mand, Mor Sigbrit, og det er Iiaardt Slid . . .
SIGBRIT. Vil han have et Krus varmt Morgenol? Han kan sætte sig
hen i Hjornet, naar han forst har sat Silden fra sig uden for Doren.
JESPER. Jeg siger saamange Tak. (De gaar ud hver sin Vej. Dyveke
ind med 0llet, en Krœmmer og en Munk torner hojrostet ind.)
KRÆMMEREN. Den Lugt af Sild allevegne!
MUNKEN. Man bliver da ret saa kvalmende torstig af den.
KRÆMMEREN. To Krus 01, Knægt, og det lidt gesvindt. (Hvisker:)
Dyveke! Dyveke!
DYVEKE. Hvor tor I komme her?
KRÆMMEREN. Jeg forsov mig i Morges. Er du vred paa mig?
DYVEKE. Det er maaske ikke helt fri. Men I maa gaa. Hvis Mor
opdager Jer —
KRÆMMEREN. Hun opdager ikke. Det er min Ven Knud Gylden-
stjerne til Timgaard i Jylland. D. v. s. i Dag er han Graabroder, vi er ude
130