Nordens Kalender - 01.06.1938, Side 160

Eventyret paa Heden
Yandlob var der niange Steder Muligheder for at skabe baade Eng og Agre;
var man villig til at bo langt ude fra andre Folk i Sognet, maatte man der
kunne erliverve store Arealer for en beskeden Pris. Saaledes begyndte Op-
dyrkningen af de jydske Heder. Viste det sig, at en Nybygger kunde friste
Livet derude, flyttede flere efter. Torvemose var et godt Aktiv til en Hede-
ejendom, den kunde give en kontant Indtægt. Gaardene ynglede, Ploven aad
sig ind i Heden til alle Sider, indtil man stodte paa det, man i vor Tid kalder
«den liaablose Hede», livor hverken Korn eller Træer kan gro. Det er en
udbredt Misforstaaelse i Skandinavien, at Danmark er fed og frugtbar fra
den ene Ende til den anden; et Jordbundskort over Jylland oplyser noget
andet! «Omkring Aar 1840 regnede man med, at der henlaa ca. 130 Kvadrat-
mile eller omtrent 800 000 ba af Jyllands Jord som værdilos Hede eller
ligesaa værdilos Mose. Det var endelose Flader vest for den midtjydske
Hojderyg, og mange Steder strakte Heden sig lielt ind mod Ostkysten, saaledes
næsten lielt ind til Randers» oplyser Direktor V. C. E. Flensburg. «Man
kunde rejse Mil paa Mil gennem Heder kun afbrudt af smalle Engstræk-
ninger langs Aalobene, hvor Beboerne sine Steder ved smaa Vandhjul sogte
at hælde lidt Vand ud over de torre Agre og sure Enge.
Flere af vore bedste Digtere, forst og fremmest St. St. Blicber, liar skildret
Hedebondens liaarde Strid for Udkommet. Man siger om en Del Jyder, at
«de kan ernære sig paa en Sten»; denne Egenskab er bleven opovet paa de
jydske Hedeegne. Endnu for saa kort Tid siden som i 1897 kunde man se
Bonder fra Frederits komme agende til Viborg i Vogne af en rent forhistorisk
Tarvelighed belæssede med Knipper Lvng eller andre Hedeprodukter; de
har saavist ikke faaet mange 0rer for dem, men lielt undvære kontante Penge,
kunde man jo ikke. Man maatte udnytte det for Haanden værende; i Midt-
jylland blev det Uldtojet, Jydepotter og Træsko. Den jydske Almues Evne
til at opholde Livet ved næsten ingenting, var enestaaende. Jolis. V. Jensen
fortæller om en af sine Fædre, at ban kunde klare sig igennem en Vinter
med Rugmelsgrod — vor store Politiker, I. C. Christensen, fortæller i sine
Erindringer, at i lians Hjem, som dog slet ikke var af de fattigste, levede man
en Vinter næsten udelukkende af kogte Kartofler. Viljen til at bjælpe sig
selv var udviklet til det yderste — og forbandet være den Lovgivning, som
odelægger den! «Det er ingen Sag, saalænge man kan klare sig selv, men
Gud bjælpe os, naar vi skal gaa til de andre» (om Hjælp), sagde de Gamle.
158