Nordens Kalender - 01.06.1938, Blaðsíða 162

Eventyret paa Heden
end fnr. Og nu meldte sig en ny Plage: Sandflugten. Jorden var ved Brak
og Mergling bleven lettere, mere levende, befriet for det Senegræs, som for
lioldt sammen paa den; naar den nu i Foraarstiden laa tilsaaet og tromlet,
og Pintsestormen kom, saa begyndte den forst svagt at stove, siden at ryge,
og snart var det, som liele Ageren stod paa Hojkant med Stov og Muld og
Sand i en Sky mod Himlen. Naar Stormen lagde sig, kunde Bonden begynde
at saa paany, men da var Ageren ynkelig forringet. Men nu toner en Skik-
kelse frem paa den jydske Hede, Oberstlojtnant Dalgas; og snart var hans
Navn ligesaa kendt af livert Barn paa Halvoen, som de Navne inan lærte
udenad i Skolen; og det er maaske denne Mands storste Bedrift, at ban over-
vandt Bondernes indgroede Mistænksombed til dem, der kommer med Kros
i Brystet og venlige Lader. Hvad var det da, han havde at bringe? Jo, det
var det Budskab, at denne Hedens Svobe, Sandflugten, kunde bekæmpes ved
at plante Træer. Ligestraks har de ikke troet paa det; det er nok gaaet paa
Heden, som det gik ber paa 0en, da enkelte Troende begyndte at plante
Gran og Fyr «Plante Trær paa Yeno, ba, ba, ba!» Det var den bedste Vittig-
hed, de gamle Fiskere havde hort længe, ha, ha, lia! Men Dalgas gav dem
en Anskuelsesundervisning, hvis Resultater ikke var til at komme udenom:
Han overrislede torre Sandbrinker og skabte dem om til frodige Enge! San-
delig, dette gik jo belt naturligt til! Jamen kanske saa ogsaa det andet kunde
være muligt, at der kunde gro Træer paa Heden. Det var dog et Forsog værd!
Man begyndte saa smaat at plante, og det var virkeligt rigtigt, de kunde gro!
Men man aner ikke i Norges og Sveriges Dale saalidt som paa Fyn og Sjælland,
hvor længe det varer, for saadan nogle smaa Træplanter virkelig faar fat i
Næringen paa den stridige Hede, saa de ikke blot kan holde Livet, men ogsaa
gro i Vejret. Og Stormene rives og slides i dem, saasnart de pipper op over
Lyngen; de yderste Planter imod Vest maa lægge sig belt fladt henad Jorden
og sætte Ryggen imod, sende yderligt et Bundt Rodder ud imod Vest for at
stive sig af. Saa retter de sig langsomt, langsomt Tonnne for Tomme, stadigvæk
med Ryggen overst; men den næste Række bar allerede en Smule Læ af
sin stærke, stædige Broder, og hver Række ostover klarer sig en Smule bedre
end Formanden; de naar virkelig til at kunne gro næsten lige i Vejret.
For 50 Aar siden var man ifærd med at bygge Jyllands Mejerier. For
den Tid gav Koerne næsten ingen kontant Indtægt paa Hedeegnene. Mælken
stod paa Hylder i Dagligstuen og drak Stov fra Lergulvet og Alkoverne, naar
160