Nordens Kalender - 01.06.1938, Side 193

Rud. Christiani
Storstromsbroen
Da Storstremsbroen den 26. September blev aabnet og indgik som et
vigtigt Led i Danmarks Hovedrute til Kontinentet, var der dermed taget
endnu et betydningsfuldt Skridt til Forbedring af Trafikforholdene mellem
Norden og det ovrige Europa.
Allerede i 1884, da Færgeforbindelsen paa dette Sted blev oprettet, var
man i Statsbanerne klar over den Fordel, det vilde være at erstatte denne
med en fast Broforbindelse; men det var dog forst, efter at Ruten Gedser-
Warnemiinde var aabnet i 1903, at Interessen for en Bro virkelig vaagnede.
Man oplevede nemlig Gang paa Gang, at Ruten blev afbrudt eBer i hvert
Fald forsinket paa Grund af Storm, Taage eller Is, og man fik 0jnene op
for, at den Tid, der gik tabt ved Færgeoverfarten, ikke stod i rimeligt For-
hold til Længden af Overfarten, der kun er ca. 3 km. Der blev derfor alle-
rede i 1907 foretaget Undersogelser og fremsat Forslag om Bygningen af en
Bro, men paa Grund af politiske Forhold, Krigen og de Vanskeliglieder, der
fulgte efter, lykkedes det forst i 1931 at faa gennemfort en Lov, der be-
myndigede Regeringen til at bygge en Bro over Storstrommen.
Nu er man tilbojelig til at betragte det som et Held, at Sagen trak saa
længe ud. Medens man oprindelig udelukkende regnede med en Jernbanebro,
var Automobiltrafikken i Lobet af Aarene vokset saa stærkt, at det i 1931
var en Selvfolge, at den Bro, der skulde bygges, ogsaa skulde give Plads for
almindelig Vejtrafik. Herved opnaaede man yderligere den Fordel, at Ud-
gifterne kunde deles mellem Staten og Automobilisterne, saaledes at Statens
Bidrag ikke blev storre, end bvad der svarede til Besparelsen ved Færge-
rutens Nedlæggelse; medens Restbelobet skulde afholdes af Automobilisterne
gennem en Afgift paa Benzinen.
Vedtagelsen af Loven fandt Sted midt under den store Verdensdepression,
og det var derfor Meningen, at man vilde se Tiden an i nogle Aar og forst
191