Skógræktarritið - 15.05.2010, Qupperneq 23

Skógræktarritið - 15.05.2010, Qupperneq 23
SKÓGRÆKTARRITIÐ 201022 að anna. Í fræð un um er þessi legg ur kall að ur Pin us sylv estr is subsp. lappon ica og er al mennt með styttri nál ar held ur en kvæm in sem breidd ust út sunn an frá Mið­Evr ópu. Í Suð ur­ og Vest ur­Nor egi er skógarfur an af annarri gerð, Pin us sylv estr is subsp. sept emtriona l­ is, og hef ur lengri nál ar, gróf ari stofna og breið ari krón ur. Þessi und ir teg unda flokk un á skóg arfuru er eld göm ul og senni lega lít ið stuðst við hana nú orð ið. Að auki er skóg arfura flokk uð í enn þá fleiri stofna, eða „rasa“, eft ir lands svæð um og fjall görð um í Evr­ ópu og Asíu. Í fjall görð um Evr ópu, t.d. í Pýrenea­ og Alpa­ fjöll um er auð séð að skógarfura er alls ekki skóg­ ar marka tré, þó megi finna hana hátt uppi á stöku stað. Al mennt er hún út breidd ust neð ar í hlíð um, ým ist með skóga úr rauð greni, evr ópulerki, berg­ furu, sembraf uru eða birki fyr ir ofan. Hún virð ist láta þeim eft ir að mynda varn ar belt ið gegn óblíð ari veðr áttu. Í Skand in av íu eru að eins tvær teg und ir af barr trjám villt ar frá fornu fari, rauð greni og skóg­ arfura. Af þeim er rauð greni al geng ara ofar, þar sem a.m.k. raki er næg ur. Þar sem skóg arfura er að al tréð finn ast oft birki skóga belti ofan við hana í fjöll um. Hún virð ist því held ur ekki vera dæmi gert skóg ar­ marka tré á Norð ur lönd um. Senni lega var skóg arfur unni ætl að of erfitt hlut­ verk í upp hafi ís lenskr ar skóg rækt ar mið að við of­ an greint út breiðslu mynst ur í ná granna lönd un um og því fór sem fór. Auk þess var Målsel vkvæm ið aug ljós lega ekki frá svæði með líku lofts lagi og hér ger ist. Síð ustu árin hef ur áhug inn á skógarfur unni kvikn að aft ur, enda fal legt og lit ríkt tré. Örfá kvæmi frá strand hér uð um sunn ar í Nor egi, t.d. frá Mæri, sýna góð þrif og eru fal leg. Skógarfura hefur áberandi barkarliti, frá þykkum, grá­ leitum og sprungnum berki á stofni, yfir í ryð­appelsínu­ gulan þunnflagnandi börk í krónunni og grænleitan á árs­ sprotum. Skógarfura í Nátthaga, ættuð frá Sunndal í Suður­Mæri í Noregi.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106

x

Skógræktarritið

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skógræktarritið
https://timarit.is/publication/1996

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.