Fróðskaparrit - 01.01.1966, Blaðsíða 25

Kilderne til de færøske viser om Karl den Store
33
ríma (= Svabos Emundsríma og Sandoyarbók’s Aminsríma),
og Tólvjavningar. Andetsteds, nemlig som nr. 17, findes Óluvu-
kvæði, og som nr. 54 Olgarskvæði.
Koltursbók, 1848, har som nr. 22 Rólandskvæði i fem sange:
Aligastskvæði, Flóvinsríma, Oddvalsríma, Geipatáttur og Jani-
mundsríma. Andetsteds, nemlig som nr. 15 og 16, findes to
andre viser om Karlamagnus, Runsivalsstríð, som i de andre
handskrifter regnes med til visekredsen, og Viljorm Kornus
kvxði, der intetsteds regnes med, og som nr. 46 Olgarskvæði.
Fugloyarbók, inden 1854, har ingen fælles overskrift for
viserne om Karlamagnus, sa der skelnes ikke mellem viser der
hører med til visekredsen og andre. Som nr. 7—13 findes flg.
viser om Karl: Dreymur Karlamagnusar, Óluvartskvæði,
Geipatáttur, Karlotskvæði, Janimundskvæði, Odvaldsríma og
Runsivalsstríð. Heri mangler Aligast, Flóvinsríma, Viljorm
Kornus kvæSi og Olgarskvæði.
Andre handskrifter har enkelte viser om Karlamagnus, men
hjælper os ikke til at bestemme omfanget af visekredsen.
Visekredsen omfatter i alle handskrifter Odvaldsríma, Geipa-
táttur og Emundsríma ( = Aminsríma, Janimundsríma), og i
nogle hándskrifter desuden Aligast (Sandoyarbók, N. Nolsø
og Koltursbók, men ikke Svabo og Fugloyarbók, hvor denne
vise mangler), Flóvinsríma (Svabo, N. Nolsø og Koltursbók,
men ikke Sandoyarbók, der har visen andetsteds, eller Fugl-
oyarbók, hvor den mangler) og Runsivalsstríð (= Tólvjavn-
ingar; Svabo, Sandoyarbók, N. Nolsø, men ikki Koltursbók,
hvor den findes andetsteds). Det fremgár af det følgende, at
Aligast og Flóvinsríma ikke har samme oprindelse som de tre
sikre samt Runsivalsstríð. Det ligger derfor nær at regne de
fire viser Odvaldsríma, Geipatáttur, Emundsríma og Runsi-
valsstríð som kernen i visekredsen, mens Aligast og Flóvins-
ríma er knyttet til visekredsen senere. Disse kaldes derfor
sekundære sammen med de viser om Karl den Store der aldrig
har været betragtet som dele af visekredsen. I det følgende
gives først en kort oversigt over de sekundære viser om Karla-
magnus, og siden en undersøgelse af de fire primære visers