Fróðskaparrit - 01.01.1966, Blaðsíða 46

54
Kilderne til de færøske viser om Karl den Store
bud til kong Angulund, og Rólant foreslar Gýðin. Denne
siger at det vil blive hans død, og at han skal sørge for at
ogsa Rólant og flere med ham skal dø. Gýðin rejser til Angu-
lund med dennes søn Emunds hovede: dette er den skat Frank-
rig betaler Angulund. Denne sørger over sin søns død. Gýðin
fortæller ham, at han kan fa hævn ved at samle tre hære og
ga mod Karlamagnus. Sa rejser Gýðin hjem og fortæller Karla-
magnus, at Angulund forbereder krig mod ham.
Her er to fortællinger i Kms og KMK kædet sammen. I af-
snittet om slaget i Runzival i Kms VIII og det tilsvarende i
KMK spørger Karl, hvem der skal være hans sendebud til
kong Marsilius, og Roland foreslar Guinelon/Gevelon; denne
vredes men rejser. Han fortæller Marsilius hvordan han kan
besejre Karl, og rejser hjem til Frankrig. Her er hedningekon-
gen altsá ikke identisk med Agulandus, og Karls gesandt skal
ikke overbringe noget hovede.
Overbringelsen af Jamunds hovede til hans far Agulandus
findes i Kms IV (B. b kap. 65—66, s. 232—235; A. a kap.
89—90, s. 341—342) og det tilsvarende i KMK (s. 140), hvor
Agulandus’s sendemænd Ulien og Galinger (Kms, Iulian og
Galuiger i KMK) bringer Agulandus hans søns hoved som skat
fra Frankrig, hvorefter Agulandus forbereder hævnkrig.
I de færøske viser er disse to historier kædet sammen sádan
at anledningen til slaget i Runsival er Emunds død, mens disse
to ting intet har med hinanden at gøre i Kms og KMK.
Skyldes denne sammenkædning visernes digter eller en se-
nere remanieur? To ting tyder pá det sidste, men de er ikke
tilstrækkeligt bevis. I nogle hándskrifter hedder Karls mod-
stander i Runsival ikke Angulund men Marsilius (fx i Fugl-
oyarbók og Koltursbók, i begge disse kaldes han dog ogsá
Einglands kong, hvilket má være en folkeetymologisk ændring
af Angulund, derimod kun Angulund hos Svabo og i Sand-
oyarbók); dette skyldes imidlertid utvivlsomt sekundær pá-
virkning fra KMK (det mener ogsá Patursson 1922, 1, s. 115,
og efter ham Krenn s. 36). Og i Svabos resume af indholdet i