Fróðskaparrit - 01.01.1966, Síða 54

62
Kilderne til de færøske viser om Karl den Store
mílur. Det sandsynligste er, at ligheden mellem Svabo
og Oxford-handskriftet er sekundær: bade forskellen
mellem de to norrøne og de fire færøske versioner viser
hvor let sadanne tal kan udskiftes.
2. Jóannes Paturssons udg. af Runsivalsstríð, strofe 106:
Triggjar ferðir royndi hann Dýrindal at bróta, jfr. Ox-
ford vers 2301, 2312 og 2338, men kun to gange i Kms
523 og KMK 314 f. (Kms mangler overs. af 2338, jfr.
Halvorsen, 1959, s. 160). — Men dette findes ikke i no-
get af de gamle handskrifter der er optaget i Føroyja
Kvæði; Patursson angiver at det er fra en optegnelse af
J. Jakobsen, men denne har det ikke selv i sin udgave
fra 1890. Det er derfor usandsynligt, at det skulle være
gammelt. Og selv om det er gammelt, beror ligheden
mellem denne talangivelse og Oxford-handskriftet
utvivlsomt pa, at 3 er et fast litterært tal.
3. A 74, Bab 97, 98, Bcd 116, Ca 130, Cb 122: sólin
stóð í tríggjar aktir rætt í nóns stað, jfr. Oxf. v. 2450:
Que li soleilz facet pur lui arester, og v. 2459: li soleilz
est remes en estant. Derimod tales ikke om solen, men
om dagen i Kms 526: at dagr skyldi lengjast en nótt
skemmast, og ib.: ok mun hann gefa J>er ærit sólarljós ok
daga (a, ærit dags ljós B. b); og KMK 318: at dagen
motte forlengis, og ib.: du skalt fonge dag oc liwss nock.
— Men denne lighed, at der bade i den færøske vise og
i den oldfranske chanson tales om solen, men i Kms og
KMK om dagen, er bade ubetydelig og sekundær og kan
evt. skyldes, at den færøske digter har tænkt pa Josua
10.13, der ogsa er den franske digters forbillede (Og
solen blev staende midt pa himmelen og tøvede næsten
en hel dag med at ga ned).
4. Navnet Ansias i den færøske vise findes iflg. Patursson
ikke i Kms eller KMK, men nok i Oxford-handskriftet
(Anseis). — Men som nævnt ovenfor under overens-
stemmelser mellem den færøske vise og Kms mod KMK,
punkt 1, findes navnet i Kms i beta-versionen. Og i