Fróðskaparrit - 01.01.1999, Blaðsíða 4

8
MIT FORHOLD TIL DET DANSKE SPROG ER FATALT BESTEMT
reglement mødte pábudet om dansk som
hoved- og færøsk udelukkende som hjælpe-
sprog ingen protester, for selv provst Ples-
ner, der er blevet betegnet som færingemes
talsmand, medgav, at det færøske sprog
»kun er en fordærvet Dialect af Dansk og
Islandsk, og at det ikke fra Sprogets egen
Side er synderligt værd at holde paa« - dog
med tilføjelsen, »Imidlertid har det dog høit
Værd for selve Færingeme, og de nære stor
Kjærlighed til det« (Tidende 1844/201:
3201).
Helt uimodsagt fik stænderforsamlin-
gens underkendelse af færøsk som selv-
stændigt sprog dog ikke lov at stá. Under
mærket »En Færing« indrykkede V. U.
Hammershaimb den 19. december 1844 en
artikel i Kjøbenhavnsposten om Det færø-
iske Sprog, og i den kritiserede han skarpt
deltagemes uvidendenhed om »det færø-
iske Sprogs Tilstand og Forhold til det
Danske«. Selvom nemlig dansk »i omt. 300
Aar [har] været paatrængt Færingeme
baade som Kirke- og Retssprog, saa at en-
hver Færing [...] i al denne Tid [har] været
forpligtet til at kunne udtrykke sig paa
Dansk« og med den konsekvens, at færøsk
har »optaget mange danske, eller maaskee
rettere tysk-danske Ord i sig«, sá havde det
færøske sprog dog alligevel kunnet bevare
sin oldnordiske karakter, pápegede han
med reference til bl.a. det omfattende antal
af mundtligt overleverede kæmpeviser og
folkesange pá Færøeme.
V. U. Hammershaimb kom ikke til at stá
alene med sin kritik. Ogsá Svend Gmndt-
vig kritiserede skarpt stænderforsamlin-
gens behandling af det provisoriske regle-
ment, og ved i skriftet Dansken paa Fær-
øerne at sidestille færøsk med det dengang
truede danske sprog i Slesvig afslørede han
hulheden i argumentationen. Men lige me-
get hjalp det, det provisoriske reglement af
28. maj 1845 trádte i kraft med virkning fra
1846. To ár efter lovens ikrafttræden bad
skolemyndighedeme imidlertid om at fá
den ophævet, for den fungerede ikke efter
hensigten, men denne anmodning blev først
efterkommet i 1854, da Færøemes befolk-
ning udenfor Tórshavn indrømmedes »Fri-
hed til selv at ordne og indrette deres Un-
derviisningsvæsen«, idet det »dog strengt
[skulle] paasees, at ethvert Barn over 7 Aar
erholder tilstrækkelig Færdighed i Læsning
samt fomøden Religionskundskab« (De-
partementstidende 1854: 208).
Det moderne færøske skriftsprog
Selvom det ikke umiddelbart lykkedes for
V. U. Hammershaimb og Svend Grundtvig
at skabe forstáelse for deres synspunkter,
fik deres offentlige forsvar af færøsk som et
selvstændigt sprog pá længere sigt stor
betydning. Pá næsten samme tidspunkt var
de nemlig begge medunderskrivere pá en
Indbydelse til stiftelse af et færøsk selskab.
Indbydelsen blev offentliggjort i Danne-
virke den 23. april 1845, og málsætningen
med dette selskab var:
»1) at samle og udgive de i det færøske
Sprog opbevarede poetiske og sproglige
Mindesmærker og derved tilveiebringe
en Literatur, til hvilken Færingeme selv
kunne knytte sig, og af hvilken Om-
verdenen kan lære, hvorledes den frem-
tidig har at betragte det færøske Sprog;
2) at virke for Udbredelsen af færøsk og