Fróðskaparrit - 01.01.1999, Blaðsíða 5

MIT FORHOLD TIL DET DANSKE SPROG ER FATALT BESTEMT
9
islandsk Læsning paa Færøeme, ved at
fremkalde eller understøtte Laanebi-
bliotheker blandt Almuen;
3) ved Tale og Skrivt at virke til ogsaa
udenfor Færøeme at udbrede Interesse
for og Kjendskab til Folket og Sproget,
deres Fortid og Nutid«.
Ideen blev imidlertid aldrig realiseret, for
professor N. M. Petersen gjorde i sit svar i
Fædrelandet den 13. maj 1845 pá indbydel-
sen opmærksom pá det problem, der var
forbundet med at opfylde selskabets første
formál, sá længe der ikke eksisterede et
egentligt færøsk skriftsprog. Den fonetisk
baserede ortografi, som Jens Chr. Svabo
havde bmgt under sine kvadindsamlinger
og udarbejdelse af en færøsk-dansk-latinsk
ordbog i sidste halvdel af 18. árhundrede,
og som fulgte »Qvintilians simple og natur-
lige Regel: at skrive som man udtaler«
(Svabo, 1970: II,XVI), ansáN. M. Petersen
nemlig for »et aabenbart Misgreb«, for
resultatet var, at det, der hidtil var blevet
skrevet pá færøsk, blot var en skriftlig gen-
givelse af en given dialektudtale.
N. M. Petersen anfægtede med andre ord
ikke eksistensen af et færøsk sprog, men,
rádede han indbydeme til stiftelsen af et
færøsk selskab:
»Dersom man da har til Hensigt at give
Færingeme deres egne sproglige Mindes-
mærker i en skriftlig Form, og at gjøre dem
tilgængelige for andre, hvilket er et ikke blot
rosværdigt, men for den nordiske Sprog-
videnskab ikke uvigtigt Foretagende, saa er
det, som man, saavidt jeg skjønner, først og
fomemmelig maa attraa, dette: at faae den
færøske Dialekt ført tilbage til sin Rod, det
Gammelnorske (hvilket vel har megen Lig-
hed med, men ikke er aldeles det samme som
det Islandske); at erholde en simpel, især
med den islandske overensstemmende
Skrivemaade, ved hvilken Hovedlydene be-
stemt og nøiagtig, men kun i deres ædleste
Form, kan udtrykkes; og at erholde en kort
Sproglære, som oplyser, i hvilke Henseender
det færøske Tungemaal afviger fra dets
nærmeste Slægtninge, samt en Fortegnelse
paa Ord, som andensteds ere forsvundne,
men endnu ere bevarede paa Færøeme.
Førend dette er skeet, vil enhver Udgivelse af
Skrifter paa Færøsk blive en mislig, vak-
lende, mere forstyrrende end heldbringende
Gjerning«.
En afklaring pá spørgsmálet om, hvorvidt
et moderne færøsk skriftsprog skulle gøre
brug af Jens Chr. Svabos fonetiske retskriv-
ningsprincip eller N. M Petersens foreslá-
ede etymologiske blev hurtigt nødvendig,
for samme ár fik Det Kongelige Nordiske
Oldskrift-Selskab fra Færøeme tilsendt
nogle trylleformularer, der var optegnet af
amtmand Christian Pløyen med Jens Chr.
Svabos retskrivning. Disse trylleformularer
skulle publiceres allerede áret efter, men
spørgsmálet blev nu, i hvilken udformning
de skulle trykkes.
Forløbet blev, at formulareme blev fore-
lagt Jón Sigurðsson, der var en af med-
underskriveme pá indbydelsen til stiftelsen
af det færøske selskab, for at han kunne
foretage »enslags »islandifícering« af spro-
get i Pløyens manuskript«, dette forslag
blev demæst sendt til udtalelse hos N. M.
Petersen, hvorefter V. U. Hammershaimb